Denne morgen skulle stå i rævens tegn.
Jeg havde aftalt, at jeg skulle sidde alene den første 1½ time og derefter ville min kammerat komme forbi og begynde at trykke mosen igennem.
Jeg ankom i god tid til reviret og fik sat mig i stigen. Der var kun ganske lidt vind og tågen som lå tyk i går, var helt forsvundet.
Da jeg havde siddet i stigen en lille ½ time begyndte jeg at lokke med nogle små musepib. Jeg ved ikke om det lige var disse lokkede toner, men i løbet af 10 minutter kom en ræv frem lige foran mig. Den må være kommet bagfra og næsten gået under stigen.
Ræven stod og lyttede lidt men jeg holdt vejret og bare sad helt stille.
Ræven fortsatte frem og ca. 60 meter fra mig vendte den siden til. Ræven sprang op i luften og løb væk. Jeg syntes lige at kunne ane, at den faldt efter en spurt på små 30 meter.
Nu var bare det at vente på at trykket begyndte.
Da jeg på klokken kunne se, at der måtte være sat i gang var jeg helt klar. Da der ikke rigtig skete noget i et godt stykke tid faldt min koncentration lidt.
Det skulle den nu ikke have gjort for lige pludselig kom en ræv løbende i let trav. Den var kommet skråt bagfra og løb nu foran mig med siden til. Jeg fik lige lavet et par fløjt og ræven stoppede lige før nogle skærmede buske.
Lige da jeg skød syntes jeg, at kunne høre kugleslag. Der var ikke nogen reaktion på ræven der indikerede, at den var truffet. Ræven løb i samme retning som den første.
Tvivlen begyndte at komme snigende og utålmodigheden gjorde, at jeg gik ned og kiggede på anskudsstedet. Jeg kunne ikke finde hverken spor, kuglenedslag eller farve.
Da jeg stod her fik jeg øje på den første ræv. På vejen hen til den fik jeg også øje på ræv nummer to. De lå med små 20 meters afstand og begge havde fået perfekte bladkugler.
Den første ræv var en lille han. Den var meget tynd i pelsen og med en lille tynd hale. Ræv nummer to var en stor tæve. Da jeg vendte den om, skulle man tro, at den havde hvalpe. Hele bugen var helt hårløs, så man kunne se vorterne.
Rævenes bælg var desværre ikke i en kvalitet, så jeg synes, der er værd at garve.
Comments