Denne søndag morgen blev brugt i selskab med min krageugle.
Jeg havde nogle dage forinden været på arealet og udset mig en birk hvorfra, at uglen skulle placeres.
Placeringen var faktisk på det højeste punkt på reviret. Birken var afgrenet og toppen skåret ned. I en grentvege havde jeg sat rebet. Nu var det bare, at sætte uglen på stagen og så trække stagen op i træet som at hejse et flag.
Lidt lokkeskader blev placeret på nogle andre stager i træerne tæt ved.
Denne opstilling skulle nok få skaderne og kragerne på skudhold - troede jeg!
Der var en del alliker som slog godt på uglen. Min tanker er, at hvis allikerne ikke vil slå på uglen, så kan man ligeså godt køre hjem - for så er der intet der vil slå.
Et egerne kom på besøg og hoppede lystigt rundt på de spinkle grene mellem ugle og lokkeskader.
Mit skjul blev placeret ved noget pil og så var det bare at vente.
Der kom et par skader som af en eller grund ikke ville helt ind på skudhold. De satte sig klogeligt ca. 50-60 meter væk og skræppede op.
En skade kom på et tidspunkt tæt på og så fik den to forbiskud efter sig.
På et tidspunkt kunne jeg høre en krage. Da jeg fik øje på den var den højt oppe - men den havde set uglen og skruede sig ned på fornuftigt skudhold. Da den kom fri af træerne skød og kragen faldt død til jorden.
Kragen blev hurtigt apporteret og sådan kom dagens eneste krage i hus.