top of page

Ældre kendt seksender


Denne onsdag aften stod egentlig i rygsprøjtens tegn, da gårdsplads, grusvej og kanter langs bygninger skulle have en tur med en gang af det politiske ukorrekte Glyphosat (RoundUp).

Det gik fint og efter rygsprøjten blev tømt var klokken 21:30.


Så var det bare en jakke, ansigtsmaske og kasket på og så over marken.

Jeg har et sted under nogle poppeltræer, jeg ofte står. Dette blev også målet for dene aften. Jeg var kun på vej til den udsete lokalitet, da jeg spottede en rå i havren og en lille årsbuk i brakken.

Det var fint, at der var dyr ude. Årsbukken kunne måske også lokke den udvalgte seksender frem.

Den udvalgte seksender har jeg set gennem de sidste tre år så den er måske 4-5 år nu.

Her er bukken filmet sidste år - dagen før bukkejagten begyndte.


Den er meget stationær men også meget aggressiv overfor andre bukke. På samme sted går en yngre buk med godt potentiale, som jeg vender tilbage til senere.


På et tidspunkt sprang den lille buk væk og ind i et levende hegn. Kort efter kom en rå frem og essede.

Der var nu to råer fremme foran mig. De stirrede mod hinanden og på et tidspunkt fik den ene rå nok og jog den mindre rå væk.

Der var nu ganske få minutter til lukketid og lige som jeg kiggede op kom tre dyr løbende foran mig. Det var alle tre bukke. De to første var årsbukke og den sidste et stort dyr med vinterpels langs siden og bagløbene.

På dette sted går også en meget lovende 3-4 års buk. Sidste år var den gaffel og jeg skulle ikke nyde noget med at få den nedlagt. Hvilket potentiale den besad!

Her er lidt film fra vildtkamera med den lovende ungbuk:


Jeg så den kun et par gange i efteråret og slet ikke her i foråret. Den andne aften dukkede den så frem fra en en lille selvsået lund af rødel. Den gik foran mig i ca. 20 minutter og jeg kunne nu se, at den var udviklet til en ulige seksender - lidt skuffende måske. Den er godt høj og forsprosserne godt lange. Den vil jeg gerne se, hvordan den yderligere udvikler sig de næste år.

Nå - tilbage til den baggerste buk. Jeg kontrollerede en sidste gang, at det var den udvalgte seksender. Riflen lå stabilt i WiperFlexen og på ca. 60 meters afstand fik bukken en bladkugle.

Bukken sprang små 20 meter før den lå forendt.


Et stort dyr med alder på bagen. En meget smuk og symetrisk opsats med lange sprosser.

bottom of page