På de tre dages jagt i Frankrig blev det også til fire nedlagte ræve. En stor gammel hanræv, en voksen tæve og to hvalpe - alle ræve nedlagt fra min ViperFlex Journey og om morgenen.
Denne voksne tæve blev kaldt ind efter vi havde været på morgenpürch. Jeg spurgte min franske ven om ikke vi skulle prøve at lokke ræv. Det var han lidt uforstående for og havde ikke hørt om det før.
Vi stillede os op ved noget bevoksning og foran os, havde vi noget brak og lidt småskov. Kort efter jeg begyndte at kalde, kunne vi høre skovskaderne skræppe op. Jeg sagde, at det sagtens kunne være en ræv, der var på vej.
Et lille minut efter kom denne tæve hoppede i græsset lige mod os. Et par pib med læberne og ræven stoppede op. På ca. 40 meter sad kuglen fra .270'eren perfekt og turens første ræv en kendsgerning.
Denne hvalp blev også nedlagt efter en morgenpürch. Nu havde min franske kammerat fået blod på tanden og spurgte om ikke vi skulle lokke ræv. Jeg synes ikke den udvalgte plads var fordelagtig og sagde, at vi skulle gå de ca. 50 meter over til en eng med bevoksning. Jeg kaldte kun i små 10 sekenunder - så dukkende en hvalp op. Med musepib blev den stoppet og på ca. 120 meter sad kuglen perfekt - ræv nummer to en kendsgering.
Turens tredje ræv var en gammel og stor hanræv. Det viste sig også, at den var blind på højre øje og manglede et par hjørnetænder. Den var dog i forbavsende god foderstand.
Ræven blev lokket frem af bukkekaldet. De fine pib fik ræven til at komme frem fra noget småskov og sidde og betragte os. På små 100 meter blev den ramt spist og turens tredje ræv kunne noteres i journalen.
Den sidste ræv blev nedlagt efter turens sidste purch. Vi fik øje på tre hvalpe i en skovrydning på den modsatte bakkekam ca. 260 meter væk. Med ViperFlexen hvilende, holdt jeg små fem centimeter over ryggen på den ene hvalp. Ræven døde i skuddet til stor begejstring for min vært. En længere tur måtte gennemføres før ræven kunne forviges.
Dette var så min franske ræv nummer 25 i alt.
