I år gik turen igen til Sverige. På reviret var set en meget stor orne som jeg da gerne så grynte lidt på engen foran mig.
Premieremorgenen bød dog ikke på andet en hundyr og lam og så er det svært, at komme hjem med buk.
Om aftenen ville jeg prøve et tårn ved en ny lysning. Der var meget fin udsigt over en sø men så heller ikke mere. Derfor valgte jeg at gå op til det tårn, jeg havde siddet i om morgenen.
Tårnet står ved en lille eng og her har jeg gennem årene nedlagt mange bukke og ræve.
Det blev dog mørkere og mørkere uden at jeg havde set liv. Jeg tænkte derfor, at jeg ville forsøge at lokke lidt ræv. Efter nogle lok så jeg en bevægelse i græsset ca. 120 meter væk. Min første tanke var, at det var en ræv, der havde sprunget efter mus.
Kikkerten kunne dog afsløre et stykke råvildt. Det var meget svært at se trofæet men bukken virkede stor og jeg fik overbevist mig selv om, at dette var den store pladsbuk jeg havde jagtet i mange år.
Trådkorset fandt bladet og kuglen sluppet. Jeg kunne ikke høre kugleslag - men så heller ikke noget dyr springe væk.
Jeg listede ned til skudstedet og ledte efter bukken. Jeg fandt bukken er nogle minutters søgen liggende med en god bladkugle. Skuffelsen var dog stor - det var en fin ung seksender og næppe mere end to-tre år gammel. Nå, det var der jo ikke noget at gøre ved. Bukken blev brækket og parteret i skoven - så var det klaret.
Jeg kunne dog glæde mig over, at den norske jagtgæst havde formået at lokke en meget fin seksender på skudhold samme aften.
Næste morgen var sidste pürch og den bød kun på lidt hundyr og klokken 07:00 var det afgang mod Danmark.