top of page

Ræv og krager


Så blev det en fin oktobermorgen på reviret.

Jeg havde ca. 2 timer inden jeg skulle være hjemme igen. Med nedpakning, transport m.m. gav det ikke meget mere end en god times jagt.

Jeg var egentlig ude efter dyr denne morgen, men blev tilsmilet med en fin hanræv og en håndfuld krager.

Da jeg ankom til reviret talte jeg med bonden som sagde, at han i går havde set en ræv-eller det var hvad han troede, han havde set i en halmstak. Det viste sig dog, at være en stor rød kat i stedet.

Han fulgte lige med rundt om gåden da jeg sagde, at der var en ræv. Nej-nej- det er en kat sagde han. Jeg sagde han bare skulle være stille og fik listet riflen i anslag. Ræven sad lige dækket af en busk små 100 meter ude, så jeg ikke havde frit skud. Nu gjorde ræven noget underligt og det var, at den lagde sig ned og rullede rundt som en hund. Da den endelig rejste sig og gik få meter frem, var den helt fri og skuddet gik. Bonden spurte om jeg havde skudt katten? Nå, det er en ræv sagde han, da vi kom frem.

Nå, så kunne jeg lige brug den sidste tid på krager.


Jeg tog uglen, da den er hurtig at sætte op. Der skete ikke meget de første 15 minutter. Derefter kom lige gyldne 10 minutter med seks muligheder og fem nedlagte krager.


En fin morgenparade med en ung hanræv og fem krager. Så var den morgen reddet.


Senere i dag tager jeg lige en haretramp med Ditlev, da jeg igår aftes så mange harer på marken. Mon ikke det bliver til en enkelt!

Comments


bottom of page