Denne lørdag stod egentlig i jagtens tegn fra morgenstuden. Da det så regnede og jeg ikke lige havde intentioner om at forblive gennemblødt hele dagen valgte jeg at køre til kontoret og arbejde.
Det er egentlig meget rart, sådan at sidde og arbejde i fred og ro. Ud af vinduet kunne jeg se, at regnen kom i byger og kun med få korte perioder uden regn. På et tidspunkt dukkede en kollega op som skulle køre tilsyn på vejarbejder og så kunne jeg lige så godt køre med ham rundt.
Så fik jeg også set, hvad det gik ud på.
Omkring kl. 15:00 ankom jeg til reviret og kunne med glæde konstatere, at regnen var holdt op og der måske også kunne anes lidt sol.
Jeg fik gjort grejet klar og kom lige rundt om hjørnet af gården, da jeg så en ræv små 80 meter væk. Ræven så direkte på mig og så var den væk. Den ville jeg gerne have nedlagt - men det må så vente.
Herefter gik jeg over marken til skovkanten, hvor der var læ for viden. Jeg lod kikkerten afsøge kanterne uden at jeg så noget råvildt. Da jeg kiggede langs skovkanten igen, trådte et dyr frem på en bakketop. Det var et rålam og bag ved den stor endnu et lam - det var et bukkelam.
Lammene var usædvanlige små af denne årstid og de var også uden rå. Råen var måske påkørt i sensommeren eller nedlagt tidligere i år. Under alle omstændigheder var det nogle meget små lam. Jeg valgte derfor at nedlægge mindst et af dem og fik jeg chancen for begge, ville jeg gøre det.
Der gik noget tid inden lammene var kommet ned mod mig og der var kuglefang.
Da rålammet stod i sideskud lod jeg skuddet gå. Lammet faldt bagover og sprang op i luften. Kort kom den ud på marken, hvor den faldt om. Lammet lå med oprejst hoved, hvilket ikke var noget godt tegn.
Jeg var derfor klar til at følge op med endnu et skud, hvis dette var nødvendigt.
Kort efter rejser lammet sig.
Lammet så meget svækket ud, da det gik væk. I kikkerten kunne jeg dog se, at schweisen tapløb fra bladet og kort faldt lammet om og lå forendt. Jeg kunne godt have skudt det andet lam, da det stod stille og kiggede på det første påskudte lam. Da det første lam ikke var endelig nedlagt valgte jeg derfor kun at fokusere på det påskudte.
Min vurdering var helt rigtig, for det nedlagte lam vejede 7 kg. brækket. En sådan vægt er langt fra det ønskelige og normalen på denne årstid.
Da jeg kom op til gården og lammet lå ved bilen kom ejeren hen og kiggede. Hun syntes det var synd for sådan et lille dyr. Vi fik så en lille snak om, hvorfor netop dette lam var godt at få skudt væk.
Da hun samtidigt påstod, at lammet bevægede sig og endnu ikke var helt dødt, måtte jeg ligge kigge en gang til. Det viste sig, at det blot var vinden, der fik den ene øre til at bevæge sig - lammet var i øvrigt allerede brækket, så det havde været lidt uhyggeligt!