En kold morgen på et revir jeg ikke været på siden september, blev denne morgen brugt på krager.
Jeg var fremme i god tid og fik bygget mit skjul ved en udrangeret rendegraver. Men en presenning kunne jeg lave lidt læ for den stærke vestenvind.
Allerede 40-45 minutter før solopgang begyndte de første krager at komme frem og sætte sig i et af gårdens store asketræer. Det tegnede jo fint, at der var krager på terrænnet.
Jeg placerede mine udstoppede lokkefugle foran skjulet. Her har tidligere værete n stor mødding, hvor kragerne ofte ynder at sidde og finde lidt føde.
Da solen var kommet op var det dog meget sparsomt med krager og ventetiden føltes lang i den begyndende kulde.
Der kom dog lidt krager til lokkerne som fungerende rigtigt fint på dagen.
En enkelt krage vil dog stå i erindringen et stykke tid. Kragen kom langt ude fra mod lokkerne. Jeg sad længe og trykkede mig bag nettet i skjulet men kragen var forsvundet. Jeg tænkte om den havde sat sig mellem lokkerne uden at jeg havde opdaget det.
Jeg spejdede og spejdede ud mellem netmaskerne for at for øje på kragen. Efter ca. 3-4 minutter gad jeg ikke vente mere og rejste mig. Der var ingen krage der lettede så jeg tænkte, at den nok var kommet forbi uset. Jeg valgte at bruge kaldet og hurtigt kom der svar - for kragen sad mellem lokkerne og skrålede op. Nu måtte jeg vente til den lettede for den sad bare og kiggede på mig. Ikke det sværeste skud men en ung krage der aldrig lærer mere var leveret.
En fin men kold morgen med seks krager og de eneste, der kom forbi.
