top of page

Flot gammel hanræv


En fin gammel hanræv blev resultatet af denne morgens anstrengelser.

Jeg tænkte, at jeg lige ville gå en tur med riflen og se om der skulle være et stykke råvildt eller endnu bedre en ræv.


Det var ikke mange minutter fra gården, at jeg spottede en ræv gå langs et hegn og afsøge dette.

Min riffel lå allerede i ViperFlexen og da ræven vendte siden til, lod jeg skuddet gå. Ræven løb ud på marken og ind i hegnet igen. På marken virkede det som om, at den lige mistede fodfæstet et øjeblik og da jeg også havde hørt kugleslag, tænkte jeg, at den ræv nok var i hus. Det var den så ikke, for der var intet at se på skudstedet og jeg afsøgte hegnet, marken og krat bagved uden held.

Lidt ærgelig gik jeg videre over marken og ville lige se et brakstykke efter. Minsandten om ikke, der sad en ræv her. Denne ræv var langt større og meget flottere i pelsen end den jeg lige havde bommet på.

Jeg kravlende over marken mens jeg en gang i mellem kunne se ræven bare sidde og dagdrømme. Da jeg var inde på små 100 meter turde jeg ikke kravle nærmere. Ræven faldt bare forover i skuddet og var død. Den sad lidt skråt så jeg frygtede, at kuglen skulle have skadet ræven - ræven havde godt nok taget så meget skade, at den var død men pelsen var fin.


Det var en meget stor og gammel hanræv. Tænderne på rævene var fyldt med tandsten men ingen brækkede eller manglende tænder.

Ræven blev hurtigt strejfet. Den glæder jeg mig til at få tilbage og hænge på væggen.

bottom of page