Denne morgen med frost og ganske lidt sne skulle stå i reguleringens tegn.
Jeg var meget tidligt på reviret og nød stilheden i mørket. Skridtene knaste med de velkendte lyde af frossen græs der knækkes. Til morgen skulle lydende fra kaldet nok nå langt ud og lokke en ræv til.
Jeg valgte, at lægge mig på en forhøjning på marken men kig ned mod bevoksningskanten. Denne taktik anvender jeg ofte og det giver de bedste skudchancer synes jeg. Det er som om rævene er mere trygge ved at gå i dækning. Man skal dog være meget vågen for rævene kommer ofte listende og sætter sig bevoksningskanten for at lure.
Denne morgen nående jeg dog aldrig at få lokket da jeg ville vente med at lokke til det var blevet lidt mere lyst, så jeg kunne se en eventuel ræv i bevoksningskanten. Mens jeg lå her kom en ræv gående i kanten. På trods af, at jeg syntes den haltede gik den med raske skridt.
I håndkikkerten kunne jeg tydeligt se den men i riffelkikkerten var den umulig at se. Jeg fik lige muset med læberne og det fik ræven til at standse op. Det blottede hvide bryst afslørede ræven i sigtekikkerten og jeg lod hurtigt skuddet gå. Jeg var slet ikke klar over, om jeg havde truffet ræven for jeg kunne hverken se eller høre noget lige efter skuddet. Jeg kiggede længe med håndkikkerten uden resultat.
Jeg kunne ikke vente og gik med en lommelygte ned til skudstedet. Her fandt jeg en meget stor og fin hanræv. jeg troede i første omgang, at den manglende det ene forben men det havde nu alle fire ben i behold. Hvordan den haltede ved jeg ikke. Måske svaret kommer i morgen når ræven bliver strejfet.
jeg kørte herefter ud til et andet revir. Da jeg havde pakket sammen opdagede jeg en ræv siddende på marken små 250 meter væk. Jeg troede egentlig først, at det var en musvåge, da der i øjeblikket sidder en del på markerne.
Ræven løb dog væk hurtigt. Det var ved en gravhøj og jeg tænker, at jeg lige må derud en af de nærmeste dage og se om der skulle være en grav.
Comments