Til middag kunne jeg nå et hurtigt lokkepas efter ræve.
Det havde sneet denne morgen men nu var det tøvejr med lidt nedbør. På vejen over marken kunne jeg ane lidt fod fra ræv - noget så ret frisk ud.
Jeg valgte at placere mig ved enden af et lille læhegn. Her kunne jeg stå lidt skjult ved en cypres. På dette pas er rævene ofte kommet oppe fra nogle hvidgraner. Det var derfor, at jeg lagde min riffel klar i ViperFlexen med retning mod stedet, hvor jeg formodede, at ræven ville komme fra.
Lokkekaldet blev flittigt brugt og efter små 2-3 minutter kunne jeg se en ræv komme ud fra det forventede sted.
Ræven satte sig på marken små 200 meter ude og kiggede i min retning. Trådkorset hvilede på ræven men jeg tænkte, at ræven nok ville komme nærmere.
Ræven småluntede ned i en fugtig lavning og nu fik jeg den idé, at livestreame hændelsen.
Det var en fin stor hanræv.
Comments