top of page

Endelig en tæveræv


Denne morgen var igen i rævenes tegn.

Jeg begyndte i det spæde daggry, at lokke fra den bakketop, hvor jeg indenfor den sidste uge har nedlagt to fine hanræve. Det var uden resultat, da ingen ræve viste sig. Da jeg havde ligget på marken ca. 45 minutter gik jeg ned mod bilen.

Jeg stoppee op på marken og lod kikkerten glide over rapsmarken. Der stod fem stykker råvildt og essede stille og roligt.


En bevægelse ved et hegn fangede min opmærksomhed og det var ikke mindre end en pragtræv. Den var godt nok ude på små 300 meter men enorm af krop og med en ganske speciel farvenuance. Hovedet og nakken var rød men resten af kroppen nærmest sølvagtig. På et tidspunkt kom jeg i tvivl om det overhovedet var en ræv.

Jeg løb langs banelegemet for at se om en chance kunne opstå på ræven, så hastigt bevægede sig væk fra mig. Da jeg kom op hvor jeg regnede med ræven skulle være, var den ikke nogen steder at se. Jeg lagde mig ud på en bakketop og lokkede.

I mellemtiden skrev jeg med en kammerat som sad på et andet revir. Han havde også set en stor ræv.

På et tidspunkt ligger jeg bare og slapper af på skindtæppet, da jeg får øje på en ræv, der kommer småløbende langs banen. Det er ikke den jeg tidligere så, da denne er rød og ikke nær så stor.

Jeg får riflen i anslag og da ræven stopper op for at snuse går skuddet. Kuglen sidder perfekt og ræven ligger forendt.

Min kammerat havde ikke held med den ræv han så, så jeg kører op til ham. Vi prøver at lokke men uden resultat. herefter kører vi over på det revir, hvor jeg nedlagde en hanræv i går.


Vi slutter dagen af med at strejfe de to ræve. Desværre får skytteeleven revet halen over på tæveræven. Det er vist en ommer hos Kristian Stenkjær!


En fin dag med både sne og sol.

Comments


bottom of page