Til morgen var jeg ude langs banen ved den frøgræsmark, hvor jeg dagen inden havde set en stor og meget grå ræv.
I mørket fik jeg placeret mig på mit skindtæppe og gjort riffel, kikkert og kald klar.
Jeg ventede med at lokke til der var lyst nok til, at jeg kunne se eventuelle ræve, der havde sneget sig frem og bare ville sidde i bevoksningen og kigge indtil de havde fundet ud af, at der var fare forbundet med de lokkende lyde.
Da det var lyst nok lavede jeg et par lokkeserier. Den første serie lokkede ikke andet hen til mig end en stor flok alliker.
Jeg lavede en serie til med lokkekaldet og sad og spejdede rundt. Ud af ingenting, så jeg en ræv ret fremme for mig. Den stod lidt og kiggede rundt. I det samme kom toget som skræmte ræven lidt. Den begyndte at småløbe væk fra mig. Et par musepib med læberne efter toget havde passeret, fik den til at standse op.
Ræven stod nu spidst på og jeg holdt lige på brystet af ræven. Kuglens dumpe lyd fortalte, at der var træf. Jeg var lidt ærgerlig over, at skulle skyde til ræven spidst på, da den så rigtig fin ud i pelsen. Men med ræve skal man kende sin besøgstid og når chancen er der, skal man slå til.
Ræven var truffet forfra og gået gennem maven og ramt bagbenet. Hårdt skudt men jeg valgte alligevel, at strejfe den flotte ræv. Det gik OK og jeg tror ikke, at man kan se ødelæggelserne, når først ræven hænger på væggen.
Jagtårets nummer 38
コメント