top of page

Endelig tid til krager


Denne morgen var både kold og med meget hård vind. Det er ikke de optimale forhold for kragejagt, men når nu tiden endelig er til det, så er det bare med at komme ud.

Inden solopgang fik jeg sat mig i kragehytten og med møje og besvær placeret et par udstoppede lokkefugle.


Den første krage kom et pænt stykke ude i vinden og i dagens fineste skud blev kragen nedlagt med godt sving i bøssen og pakkede fra 25-30 meters højde. Hvilken start.

På et tidspunkt kom en krage skrålende ind over lokkerne og opdagende aldrig skuddet. Da kragen faldt til jorden kom endnu en krage flyvende mod lokkerne med høje skrål. Denne krage blev også nedlagt og igen kom endnu en krage på samme måde. Tre leverede krager på under to minutter giver en dejlig følelse.

Efter 1½ time var jeg for gennemkold og da der ikke havde vist sig krager et stykke tid, besluttede jeg at pakke sammen.


En dejlig morgen med syv nedlagte gråkrager ud af otte muligheder.

bottom of page