top of page

Skade og krager


Jeg ville egentlig slet ikke tage på regulering af krager og skader i dag. En tur til et revir viste dog en masse krager og så blev jeg fristet.

Forsøgsmæssigt placerede jeg uglen ved en busk i skovkanten. Der gik ikke længe inden de første krager skrålede om kap og flere kom til. Det fristede altså. Mit primære formål med besøget var at lave en ny uglestage så det projekt skulle lige færdiggøres inden kragerne stod for skud.


Den nye uglestage kom i aktion og skjulet blev bygget. Der gik ikke lang tid, før den første krage kom til og så begyndte jeg dagen med to forbiere. Det var ikke optimalt, da jeg sad med rygvind og vinden faktisk var ret hård. Det betød, at kragerne stod i vinden og ikke ville tæt på. Da skjulet var ca. 10-15 meter fra uglen var kragerne allerede ude på små 30 meter, når de hang i luften.

Det var svære skud og det var ikke dagen, jeg præsterede god skydning.


Jeg valgte derfor, at flytte uglen ned i højden og mere til min højre side. Det hjalp og gav to krager og en skade. Skaden blev påskudt i to skud og fløj videre.....jeg var rasende på mig selv, indtil at den klappede sammen og faldt død ned.

De første fugle er hentet og ligger i skjulet.


Et par OK timer i skjulet med to krager og en skade leveret. Det er ikke en sortkrage men helt almindelig gråkrage. det må være vingen eller lysforholdene, der gør den ser sort ud.


Comments


bottom of page