Gammel kending


Så lykkedes det, at få nedlagt en buk jeg har kigget på de sidste fire år. Den har næsten altid sat op som gaffel og det var kun sidste år, at der var en lille sprosse på den venstre stang.


I år havde jeg besluttet, at nedlægge ham og give plads til en ny pladsbuk med større potentiale. Det var egentlig en buk jeg havde ventet mere af, da han i toårsalderen var sat godt op og i god kondition.



Jeg ankom til reviret med min kammerat ca. 19:00 og vi fik hurtigt øje på en ældre rå, der gik i kornet.

Vi satte os først ved en bunke sten, hvor vi kunne kigge ud over marker og langs nogle levende hegn. Det var dog uden held og efter små 40 minutter gik turen ned til en stor eng. Her sad vi et godt stykke tid uden andet resultatet end en masse myg.

Så gik turen ud over markerne og op til en bakketop hvor vi kunne kigge ned til skovkanten. Her gik en lille årsbuk som hurtigt fortrak.

Da der manglede små ti minutter før lukketid, gik vi tilbage til engen og her stod bukken.

Det var nu ikke et specielt svært skud med riflen hvilende i ViperFlexen og bukken fik en god kugle. Den sprang op og spurtede mod den beskyttede bevoksning men nåede aldrig frem og forendte på engen.


Det tog lidt tid at finde bukken i det høje græs på trods af, at jeg mente at have pointet præcist ud hvor den faldt.

Bukkens alder ligger omkring 5-6 år ud fra tandsliddet.

Her er bukken flankeret af henholdsvist 113 CiC på højre side og 111 CiC på venstre.



#Råbuk #Råvildt

 www.kragejagt.dk | Yttesensvej 8 | 2670 Greve | kragejagt@outlook.com | +45 40 81 50 40