top of page

Fin afskudsbuk


Denne aften tog jeg den lille spaniel med ud på bukkejagt. Det var egentlig bare en tur med riflen, hvis noget interessant skulle dukke op i form af en ældre buk, afskudsbuk eller måske en rævehvalp.

Jeg havde ikke gået mange hundrede meter, før jeg så en dyr i kornet. Den var en fin ulige seksender med stort udlæg og meget mørke stænger. Jeg forsøgte at pürche forbi bukken, da den ikke stod på afskudslisten men den anede uråd og forsvandt i høje spring i dækning.


En rå kunne jeg lige ane i det høje græs i et gærde. Råen stod helt stille mens jeg lod som ingenting og gik forbi. Råen blev dog udfordret i sin 'usynlighed' og forsvandt med to til tre store bøv.

Hunden og jeg travede videre over marken og så nogle råer i kornet og fortsatte ned mod et større brakareal. Her kunne jeg se endnu rå som meget opmærksomt kiggede ind i græsset. Jeg tænkte derfor, at der enten var et andet stykke råvildt eller en ræv og blev bare stående.

Kort efter kom endnu en rå til syne. Den jagtede den første rå lidt og så stoppede de begge op og essede. På dette sted har jeg set en ældre ulige seksender som jeg vil nedlægge, når chancen byder sig. Jeg tænkte derfor, at den nok sad i græsset og kom op på et tidspunkt.

Endnu et dyr viste sig i græsset og det var så en lille buk af både krop og opsats. Jeg tror, at det var et lille bukkelam, der gik alene hele vinteren som jeg ikke kom til. Beslutningen var nem, da dyret i min optik er et fint afskudsdyr da både størrelsen i krop og opsats er for svagt udviklet.

Der gik nogle minutter inden bukken stod med siden til og skuddet kunne afgives. Bukken faldt på stedet og så var det bare at finde dyret, brække det og komme tilbage til gården.

En dejlig aften hvor myggene viste, at jeg ikke var den eneste jæger denne aften.


En fin lille afskudsbuk på 11kg. nedlagt med en god kugle fra ViperFlexen.

留言


bottom of page