Denne buk blev faktisk en ulykkelige historie der blev vendt til til en positiv oplevelse og lærerig.
Den 22. juli om aftenen var jeg inde ved disse marker med min nevø som fulgte med mig på bukkejagt. Vi havde tidligere kaldt en buk helt ind på 5-6 meters afstand men jeg mente ikke bukken var moden til afskydning, da den så ung ud og med en pragtfuld opsats.
I den tiltagende skumring lokkede jeg med kaldet, da der på en luzernemark ca. 250 meter fra os dukkene en rå op. Kort efter blev hun gjort selskab af en meget stærk seksender. Jeg forsøgte at lokke yderligere uden held og vi besluttede, at pürche os ned mod marken. Det var en svær pürch, da jeg ikke havde været i dette område før og ikke helt var klar over grøfter og overgange. Vi kom dog tæt på luzernemarken og jeg kunne kun se råen.
En kraftig bøven ca. 70 meter fra os fortalte os, at vi var opdaget. Da bukken løb i skoben kunne jeg fornemme en god opsats og jeg forsøgte ihærdigt med bukkekaldet for at få bukken tilbage på marken. Bukken var interesseret men holdt sig i den dækkende bevoksning. Den skulle jeg kigge nærmere på.
Næste morgen var jeg på plads ved marken men så kun råer og en lille gaffelbuk. Aftenen viste ikke andet end råer. Næste morgen kom jeg ind til luzernemarken omkring 07:30 som ikke var speciel stor og her kunne jeg efter lidt venten se bukken gå rundt.
Riflen blev stille lagt i skydestokken og så var det bare at vente på den rigtige chance. Den kom efter ca. 15 minutters venten hvor bukken flere gange havde snuden i vejret og måske fik fært af mig.
Da bukken stod fri af luzerne og med siden til skød jeg. Bukken løb frem og forsvandt og kort efter kom den op mod mig og stoppede op på ca. 20-30 meters afstand og kiggede tilbage. Jeg var noget overrasket og da bukken satte i gang kunne jeg fornemme, at den haltede og forsøgte et febrilsk skud mod bukken igen som den gik i skoven.
Min tanke var, at bukken var godt ramt og lå forendt i kanten af skoven. Intet schweiss eller andre skudtegn og mit humør dalede. Jeg tænkte også, at en buk med en god kugle næppe tilbagelægger små 150-200 meter og uden schweiss blev der ikke nogen eftersøgning.
Jeg var på plads om formiddagen og sad hele aften ved marken igen uden at se bukken. Næste morgen begyndte jeg på et andet revir men ville være ved luzernemarken ca. 07:00 da jeg tænkte, at bukken måske var et vanedyr.
Da jeg listede mig ned af skovsporet og ind til marken fik jeg øje på et enligt stort dyr i luzernen. Yes tænkte jeg - men det var en rå. Jeg satte skydestokken op og netop som jeg lagde riflen op trådte endnu et dyr frem. Det var bukken og den haltede!
Jeg tror vist nok, at jeg hviske 'Nu fucker du ikke det her op'. Bukken stod på ca. 180 meter men jeg turde ikke forsøge at komme tættere på og med riflen i godt anlæg og en buk, der stod perfekt lod jeg kuglen gå. Bukken sprang hurtigt i skoven og mine tanker var meget mørke. Der var intet skudtegn at se på bukken. Reaktioen vidnede dog om, at bukken var ramt og det var med manglende optimisme, at jeg kom frem til påskudstedet.
Jeg har sjældent jublet så meget over, at se en mase schweiss og lunge. Sporet var nemt at følge og jeg fandt hurtigt bukken. Og ja, den var anskudt i forløbet.
En dejlig afslutning på en rigtig trist anskydning. Jeg ved ikke om bukken havde overlevet skuddet, da det var sener og muskel, der var ramt. Knoglen var dog ikke ramt. Med tanke på spyfluer og maddiker er tanken næsten uudholdelig, hvis bukken skulle være blevet 'ædt' levende og død af inflammation.
Brutto 456/ netto 366 og opmålt 100,8 CiC
En meget vellykket morgen med to fantastiske bukke nedlagt og en god fornemmelse.
Der var derfor rig lejlighed til, at hele familien igen kunne nyde friskskudt råvildt til middag i det smukke sydfranske landskab.
Comments