top of page

Ræv nummer 23 i år


En dag på jobbet skulle efterfølges af en tur på reviret efter råvildt og måske en ræv. Råvildtet udeblev men en stor hanræv kom i stedet på paraden.

Jeg gik ned til mosen for blot at konstatere, at naboen holdt en lille drivjagt. De fik en enkelt gråand som hurtigt blev apporteret. Da der var ca. 1½ time til solnedgang var jeg fortrøstningsfuld for, at der nok skulle falde ro på og dyrene komme frem.


Da der var ca. ½ time tilbage forsøgte jeg at kalde ræv. Der skete intet og det sidste kvarter skulle anvendes til pürchen tilbage til gården.

Da jeg kom ud på marken kom en ræv gående i skovkanten. Jeg fik riflen i skydestokken og da rævene stod i et lidt skråt sideskud lod jeg kuglen gå. Det forventede resultat opstod og en ræv kunne skrives i journalen.

I morgen tidlig prøver jeg rævene igen og så er det ellers krager og duer, der må stå for skud.


Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page