Jeg havde set frem til kragejagt på dette revir, da jeg havde set en del krager sidde her ved gården. Det var så ikke dagen, hvor fugle var videre træklystne og det blev til fire krager.
Mit skjul blev placeret ved en udtjent rendegraver og lokkerne placeret på og ved møddingen samt udstoppede krager på nogle stager.
Den første krage var helt uforsigtig og kom flyvende fra venstre og opdagede aldrig hvordan livet sluttede brat.
Der skete ikke meget og der var langt mellem de få krager, der kom forbi. det blev til en enkelt forbier og fire nedlagte krager. En fin formiddag trods alt og man skal glæde sig over hver krage, man får lokket på skudhold og nedlagt.
Comments