Bronze fra England

Opdateret: 18. maj 2019

Jeg havde stadig erindringen omkring min guldbuk fra aftnen før og denne morgen havde igen budt på en buk.


Vi fik pürchet tæt på flere dyr men ingen var afskudsbare. Men en buk blev det til. Dog ikke en råbuk men en lille muntjacbuk. Hvis jeg skal grave helt ind til ærligheden, skød vi den for at være et ungt hundyr. Her i England er der jagttid hele året på muntjac men en voksen muntjacrå er dog ikke noget, vi på nogen måde nedlægger på denne årstid. Det var først da vi skulle brække den lille hjort, at jeg opdagede at det faktisk var en buk....eller måske mere et bukkelam, hvis man siger sådan om muntjacs.


Bukken kom for mens vi sad og betragtede en yngre stærk seksender. Jeg havde slet ikke muntjac i tankerne og tænkte i første omgang, at det var et smaldyr. Hurtigt kom jeg på andre tanker, da jeg hørte "Muntjac - shoot". Det gjorde jeg også hurtigt, da riflen allerede lå i ViperFlexen. Skuddet var ganske nemt og på små 30 meter, blev bukken nedlagt. En meget lille buk i krop og trofæ. Bukken spiste vi i øvrigt dagen efter.

Turens anden råbuk var igen en kendt en af slagsen. Den var sidst set en aprildag i bast. Det var svært at vurdere trofæets tyngde men afskudsbar var den.


På vejen ud til reviret kørte vi forbi nogle af de røde telefonbokse, der står i de små landsbyer. Jeg tror ikke, at de er i aktiv tjeneste mere men udelukkede bliver beholdt som et kulturelt minde. Flotte er de og de giver lidt kulør i landsbybilledet.

Vi pürchede over nogle folde for at komme i rigtig vind. Bukken var set komme ud af en lille skov og vi skulle bare sidde på anstand.


Kort efter vi havde sat os kom en lille muntjacrå og muntjacbuk ud på engen. Bukken jagtede råen rundt og rundt. Inde i skoven kunne vi i korte glimt se de små hjorte springe rundt.


Jeg kunne høre noget i buskadset bag os og tænkte ikke videre over det, før en lille grå 'satan' viste sig. Det var et gråt egern som betragtes som en invasiv art. Havde jeg haft en haglbøsse var den blevet skudt. Nu sad der på en hegnspæl bag os og spillede 'tough guy'.

Vi sad og lod kikkerten afsøge de nærliggende dale og marker. Reviret her så meget lovende ud og helt sikkert en fantastisk råvildtbiotop, hvor en massiv råbuk til enhver tid kunne komme frem.


Det hænder ofte, når man sidder der og venter, at dyrene helt uset er trådt frem. Det skete også her for en bevægelse små 20 meter fra skoven fortalte, at der var råvildt. Det var en rå og en flot stor råbuk.


Min kammerat Paul sagde "It´s him - get ready". Der var nu ikke det helt store hastværk og roligt fik jeg kravlet lidt frem i græsset og indstillet bipoden. I kikkerten kunne jeg tydeligt se bukkens opsats og kunne se, at det var en god buk med et fantastisk udlæg og gode perler. Den var dog slet ikke samme kaliber som gårsdagens buk.


Jeg spurgte Paul om jeg kunne skyde og fik beskeden, at det var op til mig selv. Det var en god buk og efter lidt betænkelighed og da bukken samtidigt bevægende sig længere ud og tættere på os, besluttede jeg at nedlægge bukken.


Afstanden var godt 180 meter og med et stabilt anlæg lod jeg den lille .243 win gøre sit arbejde. Bukken faldt på stedet. Råen havde sat sig og virkede fuldstændig upåvirket af situationen.

Min umiddelbare vurdering af bukken inden jeg skød var, at den lå lige omring de 100 -105 CiC .


På nuværende tidspunkt og efter mere end 24 timers tørring er vægten 528 gram brutto. Jeg har målt volumen til 148 ccm og en samlet score på godt 110 CiC. Nu må jeg se hvad en officiel opmåling så giver, når den har tørret minimum 30 dage fra trofæet blev rengjort.




 www.kragejagt.dk | Yttesensvej 8 | 2670 Greve | kragejagt@outlook.com | +45 40 81 50 40