top of page

Duer og råvildt

Sidste weekend fik jeg nedlagt et par efterårsdyr. På det ene revir så jeg en lille rå og et lille lam uden at jeg kunne afgive skud. Disse dyr ville jeg gerne have nedlagt, når chancen bød sig. På det andet revir, hvor jeg også nedlagde en rå, var der usædvanlig mange duer som jeg i dag tænkte, jeg ville regulere.


Jeg var i god tid denne morgen og kørte lidt rundt i det tiltagende lys. Der var flere dyr ude på markerne og de første krager var allerede godt i gang med at trække.

Jeg fik listet mig op på en bakke top som jeg havde udset mig til denne morgens udgangspunkt. I majsen kunne jeg se en rå med to lam stå og gnaske af de blottede majskolber. Det var gode dyr med fin pels og god kropsstørrelse. De var ikke afskudsbare. Tættere på kom en fin gaffelbuk ud. Denne buk har jeg set flere gange nu.

ree

Efter små 10 minutter kom en rå frem fra majsen, hvor bukken netop havde stået. Kort efter kom et lam ud. Jeg vurderede dem som de to dyr jeg netop havde udset mig som dagens mål. Lammet stod fint i sideskud på 150 meter og med riflen i skydestokken lod jeg skuddet gå. Lammet sprang op i luften med en god kugle.

Råen løb ud fra majsen og op forbi mig og stoppede ude på 120 meter. Fin kugle igen og efter en lille spurt på små 30 faldt råen. I kikkerten kunne jeg se, hvordan blodet pumpede ud fra udgangshullet.

ree

Begge dyr blev brækket og her kunne jeg konstatere, at de begge var med lav vægt men alligevel i relativ god kondition. Det betyder nu ikke så meget, da netop kropsstørrelsen er af de parametre, jeg anvender ved afskydning af råvildt her om efteråret/vinter.

ree

Nu var det tid til at regulere duer. Jeg placerede mit skjul i kanten af en større remise hvor duerne ofte trækker langs med. Der var ikke meget vind denne morgen og med lidt tungt vejr ville det ikke blive en dag med mange fugle.

ree

Skydningen var fin på de få chancer og jeg endte op med et godt bundt på ni duer.

ree

En fin efterårsdag med et samlet udbytte på to stykker råvildt og ni ringduer.


Kommentarer


Det er ikke længere muligt at kommentere på dette indlæg. Kontakt hjemmesideejeren for at få flere oplysninger.
bottom of page