Da min kammerat var med ude i går til premieren fik han sin første seksender. Her stødte vi på en fin ældre seksender som jeg meget gerne ville se nærmere på.
Jeg var på plads allerede før solopgang og taget opstilling med min ViperFlex i rugmarken. Her kunne jeg nemt overskue en stor del af det område, jeg forventede bukken ville være i.
Da jeg havde ventet en times tid valgte jeg at pürche rundet på reviret og se om jeg kunne finde bukken.
På et tidspunkt stod jeg og kiggede ud over en eng. Her viste sig ikke nogen buk men da jeg kiggede tilbage hvor jeg kom fra stod bukken små 200 meter fra hvor jeg netop have stået.
Jeg tænkte bukken sikkert ville søge mod skoven og valgte at gå mod skovkanten. Dette betød, at jeg ville miste bukken af syne. Da jeg kom langs skovkanten og kigede mod det sted jeg forventede bukken vil være kunne jeg ikke se den. Til min store ærgrelse var jeg gået forbi bukken og den sod nu i kornet små 100 meter fra mig og stirrede lige mod mig. Skud var udelukket, da jeg kun kunne se hovedet og lidt af halsen.
Jeg stod helt stille og afventede situationen. Mens jeg betragtede bukken i kikkerten kunne jeg se, at den mistede fokus og begyndte at kigge andre steder hen. Jeg konkluderede derfor, at bukken ikke umiddelbart var skræmt og derfor snart ville falde til ro. Et vindpust i nakken og bukkens høj løftede snudeparti viste, at bukken havde fået fært.
Nu gik bukken ned mod engen hvor jeg netop havde stået. Jeg kunne lige ane opsatsen i den høje rug og fulgte bukken parallelt. Da jeg kom ned lags skoven stillede jeg mig på en top og lagede riflen i ViperFlexen. Hvis bukken kom ned på engen og ville i skoven kunne jeg få en chance her.
Bukken kom næsten som skrevet i et manuskript og da den stoppede med siden til gik skuddet. Bukken faldt på stedet.
Det var en fin ældre buk med en god kraftig og perlet opsats.