top of page

Fransk Bukkejagt #2

Opdateret: 3. dec. 2020

I de sydfranske skove, marker og dale, er der en god bestand af råvildt. Når bukkene samtidigt udvikler stærke og tunge opsatser, er dette netop grunden til, at jeg år efter år, netop er at finde på disse kanter. Brunsten sætter bevægelse i dyrene og de store bukke viser sig frem.


Denne buk så jeg kortvarigt sidste år, da den mellem nogle tobaksplanter og luzerne gik og essede stille og roligt. Min pürch frem til bukken var resultatløs, for da jeg kom frem, var bukken forsvundet. Helt forsvundet fra min hukommelse var den dog ikke, da det dels var en ældre buk og dels fordi den bar en stærk og meget symetrisk opsats.


Var bukken så stadig i live i år? Ja, det spørgsmål blev besvaret af min kammerat, som jager ræve over sommeren og bor i området. Han havde siddet ved den nyslået eng i skovkanten, hvor jeg tidligere havde set bukken. Da jeg modtog nedenstående video, var jeg ikke i tvivl. Denne buk skulle jeg have nedlagt i år.

Omkring kl. 07:00 gik min rute forbi enegen hvor bukken tidligere var observeret. Her kunne jeg på små 400 meters afstand se to store dyr gå på engen. Her under brunsten er det næsten 100% sikkert, at to voksne dyr sammen er ensbetydende med en buk og en rå. I kikkerten kunne jeg ikke se hvor stor bukken var. Kroppen og måden den bevægende sig på indikerede kraftigt, at det var en ældre buk.

Nu gik turen i god dækning frem til skovkanten og engen. Da jeg kom frem var begge dyr forsvundet og enten sat sig noget brak eller gået i skoven. Jeg ventede i ca. 10 minutter inden jeg forsigtigt lokkede med bukkekaldet.


Der gik ikke lang tid før en rå kom ud af skoven og lige mod. Bag hende kom en store buk nærmest i trance bag hende. Råen kom tæt på og opdagede mig. Her turde jeg knapt røre mig af frygt for, at råen hurtigt ville trække i skoven med bukken efter sig. Råen stirede lige på mig på 20-25 meters afstand og meget bevidst om, at noget ikke var som det skulle være. Usikkerheden hos råen betød, at den vendte om og løb ned langs skovkanten med bukken efter sig. Endnu et par angstskrig i bukkekaldet fik råen til at stoppe og springe ud på engen. Jeg forsøgte hurtigt at finde bukken i kikkerten - men for sent.


Råen sprang igen med bukken efter sig. Endnu et par angstskrig og råen stoppe - det same gjorde bukken med siden til på ca. 120 meters afstand. Riflen lå sikkert i skydestokken og da trådkorset fandt bladet gik skuddet. Bukken faldt på stedet og jeg var ovenud lykkelig.

En ældre og meget stærk buk med et trofæ i sølvmedaljeklassen. Bukken er officielt opmålt til 127,1 CiC.

bottom of page