top of page

Fransk Bukkejagt #7

Opdateret: 3. dec. 2020

Denne aften var vi taget ud i en ny del af reviret, der var åbnet for jagt. Det havde tidligere fungeret som reservat og med en størrelse på små 400 hektar skulle der nok kunne findes en god buk.


Jeg har aldrig været ude i denne del før mit ophold i år. Under mine tidligere ture har jeg faktisk kun set mindre bukke og fået lokket dem frem. Af terrænnets beskaffenhed skulle der bare være en god buk herude.

Vi kom ned af en bakke efter at have været gået gennem rækkerne i en vinmark. Her var kuperet og enge med saftigt grønt græs og enkelte bevoksninger i mellem. Vi fik øje på en enlig rå og efter kort tid kom en stærk seksender gående mod råen. Råen var ikke interesseret og bukken trak væk.





Vi søgte ned ved en stubmark hvor vi sidst så bukken. Jeg gjorde klar med riflen i skydestokken og efter nogle pib med kaldet kom bukken springende. Den sprang ude på ca 80 meter ned mod os. Ikke direkte med ned til et hegn vi stod vi. Jeg måtte flytte skydestokken og riflen, da jeg regnede med, at bukken ville komme langs hegnet lige i hovedet på os. Efter lidt tid kom den dog ud fra hegnet og gik skråt væk - men stadig mod os. På ca. 50 meter skød jeg til bukken som faldt direkte til jorden.


En smuk og god seksender opmålt til 99,23 CiC

bottom of page