Hvert år er vi på efterårsferie ved Søndervig. Jeg har været heldig og få lov til at jage på nogle fantastiske områder og har da også nedlagt ræve, ænder, måger og krager men aldrig en mårhund. Mange nætter har jeg været afsted gennem årene og med både ønsket og håbet, var jeg afsted igen i nat. På et nyt revir havde jeg fået lov til at forsøge mig ved en baitplads - og der kom ikke bare én men to mårhunde og den første mårhund var en realitet.
Jeg var kørt rundt for at kigge til nogle andre revirer, da jeg ankom til foderpladsen omkring 02:00. Et hurtigt kig med lygten afslørede et par gullige øjne, der gik ind i majsen. Hvad det var, nåede jeg ikke at se. Et par stykker råvildt stod længere nede på marken.
Jeg sad og ventede en lille time uden at der rørte sig mere på foderpladsen, som lå godt 100 meter væk.
Min tålmodighed er normalt stor, men jeg havde behov for lige at køre over til et andet revir en 5-8 km. væk. Her var der kun en kat at se og en masse krikænder i en lille oversvømmelse.
Herefter ville jeg egentlig køre hjem, men noget sagde mig, at jeg skulle kigge forbi foderpladsen igen. Lige da jeg kom kørende kunne jeg se nogle øjne i lyste fra bilen. Det var råvildt.
Et par øjne fangede dog min opmærksomhed og tæt på foderpladsen, var det jo en mulighed for, at det var mårhund. Jeg stod fuldstændig stille og fik lagt min riffel i ViperFlexen og med spændt åndedrag kunne jeg nu se, at ikke bare en men to uidentificerede dyr, gik foran mig. Jeg har aldrig set levende mårhund før og efter små 1-2 minutters observation var jeg ikke i tvivl. Der var to mårhunde foran mig!
Jeg oplever meget sjældent 'bukkefeber', men her må jeg erkende,, at chancen for, at det stykke vildt jeg har efterstræbt så lang tid, nu var indenfor rækkevidde, gav høj puls.
I skuddet blev den største mårhund liggende og den mindre stod og kiggede på artsfællen. Jeg var ikke hurtig nok og den mindre mårhund sprang i majsen.
Jeg ventede små 5 minutter for at se om den mindre kom ud igen. Det gjorde den ikke, og så kunne jeg tage de godt 100 meter og betragte min første mårhund.
Tak til Asger for at lade mig forsøge!