Det er ingen hemmelighed, at krage- og duejagt, rævejagt og bukkejagt er mine absolut foretrukne jagtformer. Jeg elsker bukkejagt og især bukkejagt med fokus på modne bukke og store trofæer. Jeg dog ikke så forhippet eller fokuseret på store trofæer, at jeg for enhver pris vil betale en større sum for at nedlægge trofæbukke. For mig er det en del af sporten, at finde bukkene og til priser, der er til at betale.
Et hurtigt kig på diverse bureauers sider viser priser på 1.000£ - 1.400£ for en guldbuk i Skotland og England. Priserne i andre europæiske lande er også i det leje. Man kan naturligvis være heldig, at nedlægge en medaljebuk på et fastprisarrangement og det sker da også jævnligt. Men på fastpris er sandsynligheden for medaljebukke nok noget reduceret i forhold til prislisteafskydning.
Jeg har gennem en række år kunne besøge en kammerat i det sydslige England. Han råder over nogle dejlige revirer. Her jeg nedlagt flere medaljebukke, ræve, muntjac, duer og krager gennem årene. Det var således også mit mål denne maj, at se om ikke vi kunne finde nogle af de gamle og store bukke, der har revirer i det kuperede landskab.
Turen fra Kastrup gik med EasyJet til Gatwick. Det er ikke mange penge, sådan en tur koster og med en inkluderet lejebil endte det på 1.400 kr. Så havde jeg også 23 kg. bagage med i prisen. Riflen har jeg ikke med, da jeg anvender min kammerats .243.
Det var aftalt, at vi skulle på jagt samme aften jeg var ankommet. Vi mødtes foran mit B&B og kørte hurtigt ud på det valgte revir. Sidst jeg var her i juni 2018 nedlagde jeg en lille seksender her. Den skulle faktisk ikke have været nedlagt men blev resultatet af en kammeratlig uenighed i, at jeg sagde det var en ung lovende buk og min kammerat var overbevist om, at det var en gammel buk. Resultatet blev, at jeg nedlagede den og det så viste sig, at jeg havde ret. Men det var nok ikke den store skade på bestanden, for her er rigtig mange dyr.
Nu var det den 13. maj og her skulle være et par bukke i medaljeklassen. Der var især en ældre buk som holdt til i en lille skov og de omkransende marker, der var målet denne aften.
Bukken var observeret i flere år og fotos var blevet taget, når chancen bød sig.
Her ses den udvalgte buk i marts 2015
Her er den igen i maj 2016
Vi kom på plads i god tid og hurtigt viste der sig en lille buk og et par råer. En stor hanræv listede rundt ude i kornet men den var ikke på listen i dag.
Efter et par timers ventetid kunne jeg mærke, at min kammerat blev utålmodig og uroen bredte sig. Jeg foreslog derfor, meget mod min vilje, at vi kunne pürche lidt rundt og så komme tilbage.
Fejninger på træer og buske vidnede om bukkeaktivitet og vi så flere råer og en mindre buk på vores lille afstikker.
Efter en ½ time var vi på vej tilbage, da min kammerat meget ophidset sagde " Hans, det bloody buck is coming down the fench line". Jeg kunne nu kun se en muntjac og måtte tage hans ord for gode vare, mens vi i hast rykkede i dækning.
Vi kom frem og stod gemt bag en lille bevoksning med et stort asketræ. Jeg sagde, at vi bare skulle stå stille her, for bukken måtte komme mod os. Vi ventede og ventede og min kammerat ville gerne lige kigge en ekstra gang. Det fik han dog ikke lov til. Tålmodighed er en dyd og jeg ville ikke have, at jeg skulle forcere et skud på en opmærksom buk eller en buk, der efter at have sprunget, lige skulle sikre.
Jeg stod helt klar med riflen i ViperFlexen og så skete det.
Bukken dukkede op og stod ikke mere en 40 meter fra os og fejede på en busk. Jeg var så koncentreret, at jeg kun havde fokus på at sætte en god kugle og ikke havde brugt tid på at se trofæet. Bukken anede os og kiggede mod os.
Jeg fornemmede ikke nogen voldsom opsats og da bukken sprang ud i kornet og stoppede op med siden til, satte jeg en kugle på halsen af den. Bukken røg i jorden med det samme og efter få spjæt var den stille.
Jeg fik sagt "He wasn´t that big Paul?" Han svarede hurtigt " It´s a decent buck". Da vi kom ned til den, må jeg sige, at jeg fik lidt af en overraskelse. Den var langt større end jeg havde nået at opfatte. Min kammerat fik også sagt, at ikke troede sine egen ører, da jeg sagde, det ikke var en stor buk.
Hold da op en moppedreng.
Vi var begge ellevilde over, at denne buk nu var nedlagt. Den var kendt og forsøgt nedlagt flere gange men altid klaret skærerne. En vurdering var, at den nok havde 6-7 år på bagen og set her de sidste 4 år.
Bukken blev hængt i kølerum og en anden stalker kom og så bukken. Han udnævnte den til et monster. Bukken vejede i øvrigt 23 kg. brækket uden de nederste stykker løb, som afskæres under brækning i UK.
Bukken er nu afkogt og bleget med en trofævægt efter 24 timer på 669 gram brutto.
Jeg har lavet et forsigtigt skøn på den endelige pointsum og det ender med guld og godt 142 CiC.
Vægten vil ligge på ca. 525 gram når den er tørret ned og volumen er målt til 210 ccm.
Som ovenstående beretning vider om, kan det betale sig at gemme bukkene til de får noget alder. Man ved dog aldrig om man får gevinst i en stor buk. Under alle omstændigheder er glæden for mit vedkommende så meget større, når det endelige lykkes som i dette tilfælde.
"A buck of a lifetime"