top of page

Lokkeræve

Opdateret: 17. feb. 2019

En udsædvanlig flot februardag, der fik tankerne hen på marts og april. Det er vist mange år siden, at februar har vist sig så flot som i dag. Jeg tænkte, at jeg efter arbejde kunne forsøge lokkejagt på ræv. De fleste ræve måtte være over jorden og rævesove. Det skulle mine kald nok få sat en stopper for.



På dette revir lægger jeg altid alle skudte krager og skader ud. De fleste fugle er væk næste dag og på vildtkamera har jeg set mange forskellige ræve komme og hente et nemt måltid. Hen i slutningen af april og frem til midt april er det et nemt måltid for en tæve med sultne hvalpe. De skudte fugle går ind i naturens kredsløb og gevinsten til mig er, at reviret holder nogle gode kuld ræve. Nu har jeg ikke udsætning af hverken fasaner eller ænder så det går nok.


Undtagelsesvist placerede jeg mig i en stige i kanten af lidt skov. Ca. 200 meter fra mig ligger et lille område på 4-5 hektar med gran og skrub. Her er der næsten altid råvildt og med lidt held også ræve. Min tanke var, at rævene skulle lade sig lokke fra dette område og så følge majsstykket lige ned til mig. Der kunne også komme ræv bagfra men det måtte være som det var.


Skoven og skrub små 200 meter væk og en stribe majs, der forbinder stykkerne.

Jeg anvendte kaldet fra Charlie Sandin CMS Distress Pro Polly.


Vel placeret i stigen sad jeg og nød udsigten og solen. Gæssene trak flittigt mellem markerne og Roskilde Fjord. Nå, det var jo ikke derfor jeg var kommet og så begyndte jeg at kalde. Min tanker var helt væk, da jeg opdagede, at riflen lå på tværs i stigen og absolut ikke i en skudklar postion. Godt en ræv ikke var dukket hurtigt op.


Der gik vel små 3-4 minutter før et rævehoved kom frem fra skoven. Den sad og kiggede ned mod mig og riflen kom i klarposition. Den så lille ud og jeg tænkte, at det sikkert var en tæve.


Når ræven sidder og kigger mod en er det med at bevare roen. Små lokkede pib fra kaldet fik ræven tættere på. Nu var ret sikker på, at den ville komme helt ned til mig. Det er sjovt at se som ræven løber hurtigt frem og stopper op. Små kald og ræven fortsætter i løb....og sådan blev den fisket helt ind på små 25 meter før den blev ramt af kuglen og lå forendt. Det var det, tænkte jeg, og fik taget et dramatisk foto af den døde ræv.


Dagens første ræv som jeg troede var en tæve. Det var en lille hanræv

Der skulle dog ikke gå lang tid før endnu en ræv tonede frem i skrubbet små 200 meter væk. Denne ræv var sky og var meget nølede i sin gang og var flere gange ved at vende om. Det gik dog dækket i og langs majsen og jeg var derfor et øjeblik i tvivl om dette ville give endnu en ræv. Ræven kom dog ned og da den var fri af majsen slap jeg kuglen. Ræven sprang op og rullede rundt for derefter at ligge stille - PUHA. Troede et øjeblik, at den var anskudt og skulle løbe tilbage til skoven.


To nedlagte ræve med små 10-15 mellem sig.




bottom of page