Jeg har mange gange hørt, at skjul skal opsættes nogle dage i forvejen, så fuglene vænner sig til det. Nu kan folk jo gøre hvad de selv bedst tror på - jeg tror bare ikke, at fugle skal vænne sig til et skjul.
Baggrunden for dette postulat er, at fuglene jo trækker langt på sådan en dag. Hvordan skulle fuglen huske alle detaljer i det terræn den flyver? Når viden er i en anden retning, flyver fuglen jo ofte også en anden rute.
I dag skulle jeg forsøge et nyt sted vest for Ringkøbing. Skjulet blev placeret midt på marken ved en mindre oversvømmelse.
Selv om fuglene ikke havde set skjulet før, gik det fint og morgenen gav 14 måger og otte krager - det er vist godkendt med et skjul midt på marken.
Skjulet blev sat lidt fra oversvømmelsen, så jeg havde vinden i ryggen. Jeg tænkte her, at fuglene ville komme spidst på for at lande i vandkanten eller mellem lokkerne.

Ved solopgang var der ikke gået mere end 15 minutter før jeg havde fået en krage og tre sølvmåger. Heraf en doublé.
Fuglene kom fint og slog godt på lokkerne. Det skulle have været et par krager mere som jeg bommede fælt på. Jeg fik dog en dejlig doublé på kragerne til sidst. Her så jeg først en enlig krage som kom på stive vinger lige mod mig. Den slog lidt af og jeg var lige ved at skyde, da jeg så fire andre krager glide ind mod mig. Et par hurtige skud og to døde krager hang i luften.

Her ses skjulet placeret midt på en åben mark. Bare man holder hovedet nede og sidder stille, skal fuglene nok komme på skudhold.


Tak til Asger igen for at få muligheden!
Commentaires