top of page

Svagt rålam

Denne eftermiddag havde jeg min yngste datter med. Hun har i flere måneder plaget om at komme med ud. Vi fik hurtigt set en rå med to lam i kanten af et gærde. Tæt på lukketid fik jeg øje på et meget svagt lam med pelslus. En pürch og et skud gav resultat. Et rålam på 8 kg. brækket vægt og pelslus.

Påklædningen var som udgangspunkt en lyserød flyverdragt. Den var nu varm nok men jeg tænkte, at med en længere pürch ud til tårnet, kunne jeg godt fine noget camouflage i bilen. Den hvide enhjøring fik lov til at blive i rygsækken.

Vi kom godt ud til tårnet og fik os placeret med chokolade og småkager og så kunne vi bare vente.

Der var jagt i skoven og skuddene bragede flittigt. Marina var overbevist om, at de var på rævejagt. ca. ½ time før solnedgang havde vi lyttet til de smukke toner fra jagthornene og nu var det bare at vente.


Jeg sidder og betragter en fin stor rå med to sunde lam. De går i et gærde små 250 meter fra os.


Ved remisen kan jeg lige ane en mørk plet. Ført tænker jeg, at det er en fasankok. I kikkerten kan jeg dog se, at det er et dyr, der går i lavning og det kun er ryggen jeg kan se. Da den kommer mere fri kan jeg nu se, at den er ramt af pelslus på halspartiet og samtidigt lille af krop.


Med små 10 minutter tilbage af skydetid kravler jeg ned at tårnet. Her er givet klar besked om, at Marina skal blive i tårnet og at jeg lover at komme tilbage.


Marina kan følge min pürch og da jeg er inde på skudhold slipper jeg kuglen. Lammet falder til jorden springer op og falder igen efter små 30 meter.


Jeg henter Marine og sammen går vi ud til dyret. Der var stor glæde.



Godt at få nedlagt et svagt dyr og samtidigt få så stor oplevelse.



bottom of page