top of page

Vilde krager og tamme duer

Opdateret: 22. nov. 2020

Denne morgen oplevede jeg nok den vildeste krageskydning nogensinde. På den først time havde jeg nedlagt 21 krager og lidt tamduer. Kragerne kom i småflokke og nærmest kastede sig ned mod mine lokkere. En formiddag med over 80 nedlagte krager og tamduer på en formiddag, er der langt imellem.

Jeg ankom i god tid og kunne finde en placering for mit skjul. Jeg plejer enten at sidde ude ved markerne eller inde på gårdspladsen. Da den stærke vind vil gøre, at jeg ikke kunne sidde i læ ude på marken valgte jeg, at sætte mig i læ på gårdspladsen.

Da der samtidigt lå en stor bunke gammelt vådt korn tænkte jeg, at her måtte komme fugle.

Skjulet blev bygget af et par paller med sløringsnet. Her kunne jeg sidde i fint læ og med godt udsyn.


Jeg fik placeret lokkekragerne ved og i kornbunken. Da jeg havde kørt bilen væk og kom tilbage, sad der allerede en krage mellem lokkerne. Det tegnede godt.


Kragerne begyndte pludselig at vælte ind. De kom 4-6 ad gangen og jeg skød flittigt. Indenfor den første time havde jeg nedlagt 21 krager.


Desværre fik jeg skudt et par krager, der faldt ned på et af staldtagene og dem kunne jeg ikke få ned. Det var rigtig skidt for nu blev kragerne interesseret i disse og ville slet ikke slå. I løbet af formiddagen blev dog til en håndfuld mere.

På taget lå der fire krager efter dagen var slut.


I de mange stalde holder et meget stort antal tamduer til. Ejeren har ingen interesse i disse, da de sidder og skider ned på dyrene og i foderet udover, at de jo også æder en del.


De skudte fugle og lokkekragerne gav et fint lokkemønster.

Duerne slog fantastisk i vinden og selv om det ikke er det samme som krager og ringduer gav de nogle fornøjelige skud. I alt 52 blev det til.


En absolut godkendt dag på gårdspladsen i stærk vind med 1 sølvmåge, 27 krager og 52 tamduer.



bottom of page