Udstopning

 

Her vil jeg beskrive nogle metoder ved udstopning af skudte krager med det formål, at du selv kan fremstille særdeles anvendelige lokkekrager.

 

Jeg vil grundlæggende beskrive den metode, jeg selv anvender og vise den gennem fotos og tekst. Derudover berører jeg to andre metoder, der kan anvendes. Alt afhængig af hvad man vil ofre og tiden til rådighed, kan man selv vælge hvordan man vil gøre.

Når man har fået lært den grundlæggende teknik, kan man let fristes til at forsøge at udstoppe nogle af de fugle og dyr, man støder på i naturen. Fugle og pattedyr der er fastsat jagttid på, kan man uden problemer forsøge sig med. Dette fremgår af Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning §10 hvori det anføres:

 

§ 10. Vildtarter, der ikke er fastsat jagttid for, må kun konserveres af personer eller virksomheder, der af miljøministeren har fået autorisation til erhvervsmæssig konservatorvirksomhed.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.Anderledes stiller det sig med dyr og fugle der ikke er fastsat jagttid på. Disse fugle og dyr må kun en autoriseret konservator udstoppe jvf. Bekendtgørelse om konservering af visse dyrearter. Her gælder der dog nogle undtagelser for det der benævnes danekræ.

Formanden for Dansk Zoologisk Konservatorforening Vagn Reitz knytter en kommentar til begrebet Danekræ:

 

"Danekræ" betegnelsen har vi selv været med til at lancere, og da den er dejlig mundret, har den bidt sig fast som betegnelsen for de arter, der er på bilag 1 til konservatorbekendtgørelsen. Den rette betegnelse er "Sjældne og truede dyr i Danmark, som findes på bilag 1 til bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter". Det er ikke særligt mundret. Konservatorer kalder den Bilag 1 arter, når vi ellers husker det.

 

Der er en mening med galskaben, for "Danekræ" er nemlig betegnelsen for særligt værdifulde jordfundne naturhistoriske genstande, der har samme status som danefæ, og altså skal afleveres til staten, hvis der stilles krav om det.

 

Bilag 1arter har ikke samme status, men er egentligt blot en liste over arter, som konservatorerne ikke kan udstoppe uden en særlig tilladelse, der kun gives, hvis præparatet skal bruges i undervisnings- eller andet formidlingsøjemed.

At en del af disse arter indleveres til museerne skyldes ikke et krav herom, men en interesse fra finderne for at dyerne udnyttes til noget fornuftigt.


Samlet set betyder ovenstående, at du heller ikke må udstoppe fugle og dyr der er reguleret og ikke er fastsat egentlig jagttid på som eksempelvis råge.

Hvis du erhvervsmæssigt ønkser at udstoppede fugle der er fastsat jagttid på, skal du også være autoriseret konservator. Dette fremgår af ovennævnte bekendtgørelse §1 stk. 1 pkt. 4:

4) de fuglearter, som til enhver tid er omfattet af artikel 1 i Rådets direktiv af 2. april 1979 (79/409/EØF) med senere ændringer om beskyttelse af vilde fugle (EF's fuglebeskyttelsesdirektiv),


I dette direktiv (Bilag 1) indgår krage (Corvus Corone) og husskade (Pica Pica) i øvrigt også.

Her er vist nogle af de første krager jeg har udstoppet.

Der er fortsat nåle i, da de stod til tørring. Kragerne har ikke fået sat vingerne i korrekt position, da de her er sat for lavt. Dette er en begynderfejl. Husk at vingerne er placeret højt og over ryggen.

Har du mod på at prøve metoden selv, kan du gå videre i teksten.

 

Remedier og værktøj

Udstopning er et håndværk lige som at lægge gulve, mure etc. Det betyder, at dine arbejdsforhold skal være i orden både med hensyn til værktøj og arbejdssted.

Vælg et godt skrivebord med gode lysforhold og hvor fjer, dun og lidt fedtet stads ikke nødvendigvis er forbundet med skilsmisse.

Til at begynde med kan man komme forbavsende langt med ganske lidt værktøj. Min egen samling har dog efterhånden nået et omfang, så to kasser er nødvendige.

For at komme godt i gang og få et godt resultat, vil jeg anbefale følgende startkit:

 

  • Gummihandsker (Bør altid anvendes)

  • Skalpel

  • Saks (gerne krum)

  • Pincet

  • Nåle (Synål og knappenåle i stor størrelse)

  • Tråd

  • Gammeldags hårklemmer (Skal være flade)

  • Pincet

  • Modelervoks

  • Konserveringsmiddel (Borax, Seibokal etc.)

  • Kartoffelmel / fint savsmuld

  • Kunstige øjne

  • Træuld / PU-formstøbt krop

  • Ståltråd

  • Gamle aviser


I princippet kan man sige, at man til en lokkekrage ikke behøver øjne og ben. Som ben kan en kraftig jerntråd anvendes i stedet. Dette bevirker, at fuglen nemt kan transporters og sættes i næsten alle jordtyper. I vinden vil fuglen bevæge sig lidt fra side til side og skabe et realistisk lokkebillede.

Flåning af fuglen

Nyskudte fugle har som regel en masse lopper der snart vil kravle rundt på dine arme og hår, så du bliver sindssyg. For at undgå dette, bør man anvende fugle der har ligget i fryser så utøjet er kreperet. Alternativt kan du behandle fuglene med et insiktmiddel. Dette vil jeg dog ikke anbefale ud fra et sundshedsmæssigt hensyn, da man sidder med hovedet nede i fjerdragten og der kan afgives stoffer ved arbejdet og senere tørring af fjerdragten.

Når du har udvalgt en egnet ful til udstopning bør du lægge den foran dig på bordet og motionere ben, vinger og hals således, at fuglens stivhed forsvinder. Vær i sær forsigtig ved vingerne, så du ikke brækker overarmsknoglerne. Disse skal anvendes senere.

Man kan anvende forskellige snit. Der arbejdes med tre typer af snit:
Bugsnit:
Dette snit lægges fra brystbenet og ned til gathullet. Fordelen med dette snit er, at hullet i fuglen er mindre end ved bugsnittet. Der arbejdes med fuglen således, at skindet trækkes frem mod hoved og hals. Ved hobbyudstopning til lokkefugle er der ingen fordel ved denne metode mener jeg.

Brystsnit
Snittet lægges fra brystbenets begyndelse til brystbenets slut. Denne metode er klart den lettest og der er ingen problemer ved sammensygningen til sidst i processen.

Vingesnit:
Dette snit lægges under den ene vinge hvorefter man arbejder sig rundt om fuglen. Fordelen ved dette snit er, at man ikke behøver at sy og hullet er gemt under vingen. Metoden er meget egnet til småfugle.

I det efterfølgende vil jeg udelukkende arbejde med brystsnittet, da det er det som nybegynder er nemmest at arbejde med. Mere rutinerede bør forsøge sig med vingesnittet da der er flere fordele med dette snit som f.eks. syning af bugskind som undgås. Jeg skærer også benene af.

 

Benene fjernes:
På de lokkekrager/skader jeg fremstiller er bene skåret væk som tidligere nævnt. Dette begynder jeg altid med. Tag fat i benet og træk fjerne ned mod kroppen. Klip med en saks så skindet gennemskæres. Træk skindet nedad så køddet blotlægges. Klip benet af i leddet. Kragebenene kan nu indgå i din jagtforenings lokale krage-skadepokal.

Snittet lægges:
Når du har fuglen liggende foran dig kan du forsigtigt lægge fjerne til siden så Linea Alba fritlægges. Her skal du lægge dit snit. Du kan vælge at skære nedefra og op mod halsen med skalpellens skærende side op eller skære oppe fra og ned. Resultatet bliver det samme.

Flåning:
Når du har lagt snittet skal du strø lidt kartoffelmel eller fint savsmuld.

Dette opsuger blod og fugtighed og gør flåningen nemmere. Strø efter behov under resten af flåningen. Tag forsigtigt fat i skindet og få en finger under og frigør så meget du kan ned langs ribbenene, kroppen og halsen.

På et tidspunkt kan du få en finder ned under halsen således, at du kan overklippe halsen uden at klippe i skindet på halsens modsatte side. Klip helt inden ved kroppen da halsen skal bruges som reference senere.

Fortsæt ned over ryggen når halsen er klippet af.

Skindet fjernes let og spar ikke på kartoffelmel eller savsmuld. Ved vingerne skal du være lidt forsigtig. Fjern forsigtigt skindet så overarmsknoglen blotlægges og klip vingen af helt inden hvor overarmsknoglen er fæstet til skulder.

Dette gøres i begge sider. Lige ved vingen sidder et punkt hvor skindet sidder rigtig godt fat. Træk med god styrke her eller brug skalpellen. Fortsæt ned over mave til du kommer til lårene. Her trykkes skindet bare over lårene så disse fritlægges.
Vær meget forsigtig på ryggen ved fuglens bækken. Her kan man let rive skindet i stykker. Brug kartoffelmel eller smuld her så går det ofte meget nemt.

Når du er nede hvor skindet er fæstet ved gattet kan du forsigtigt klippe dette af. Klip lige præcis så meget af at hele gattet er fjernet.

Til sidst når du ned til haleroden. Her skal du passe på med ikke at klippe eller skære fjerposerne over.

Så falder fjerne af på fuglen ved tørring. Der er nogle fedtkirtler der skal fritlægges, så kan du skærer halen over. Et lille trick her er at holde fast i halen og så dreje/tviste fuglen. Så knækker halen af det helt rigtige sted og kan let skæres fri.

Du har nu flået fuglen og kan gå igang med rensning af skindet.

Gem kroppen hvis du skal bruge den som reference til den kunstige krop.

Rensning af skind

 

For at opnå et godt resultat er denne proces den mest vigtige. Kort sagt går denne proces ud på at fjerne alt der ikke er knogler og skind.

Lad mig sige med det samme, at processen er et pillearbejde og der faktisk ikke er nogen nem vej til et godt resultat.
Under arbejdet vil det i begyndelsen tage noget tid. Sørg for at holde skindet fugtigt så det ikke tørre ud. Dette gøres nemt med en lille blomsterforstøver. I sær halsskindet er meget følsomt, hvorfor jeg vil anbefale at vente med hals og hoved til sidst.

Halen:
Jeg begynder altid ved halen. Her skal man fjerne så meget af fedtkirtlerne som man kan. Med lidt øvlse kan de hurtigt skæres af. Jeg anvender skalpellen til at fjerne fedt og kød ved at kradse dette af med små hurtige bevægelser og jævnligt tørre skalpellen af for fedt og kød.

Hvornår er det godt nok? Jeg synes det er godt nok når når jeg ikke kan få ret meget mere af. Man skal kunne se fjerposerne og alt fedt skal være væk.

Vingerne:
Læg fuglen på ryggen så vingen ligger med undersiden op. Mærk på vingerne og find overarmsknoglen og underarmsknoglen. Læg her et snit ovenpå disse knogler. Når man lægger snittet her undgår man at skære igennem skindet på den modsatte side. Man kan nu flå skindet ud til siden så knogler og kød ligger blottet.

Klip eller skær den overskydende fold med fjer væk. Hvis man ikke vil skære, kan man også anvende en saks. 

Jeg begynder altid med overarmsknoglen og fjerner køddet. Det er forholdsvis store muskler og nemme at fjerne. Tag en muskel af gangen. Man kan med en pincet hurtigt trække en muskel af og enten rive den af fæstet på knoglen eller lige snitte med skalpellen.

Herefter fortsætter jeg med underarmsknoglerne. Her synes jeg det er nemmest at tage en pincet under en sene og trække denne løs og skære den over ved fæstet. Herefter trækker jeg musklen af. Det kan gøres på alle vingemuskler. Vær opmærksom på, at der også ligger muskel gemt under den yderste knogle. Når vingen er renset fortsættes på samme måde med den modsatte vinger.

Hals og hoved:
Du skal nu til at flå hals- og hovedskind af . Halsen er ikke det store problem, da du bare kan tage fat i halsen og forsigtigt trække dette frit. Brug gerne lidt kartoffelmel eller savsmul for at få bedre fat.

Når du har trukket halsskindet op til hovedet kommer der lidt udfordring. Det er med følelse, at du skal fortsætte med at trække halsskindet over hovedet. Man kan ligesom mærke når det er rigtigt og halsskindet trækkes igennem (meget svært at beskrive). Når du har trukket halsskindet over den første del af hovedet skal man være meget omhyggelig med ikke at ødelægge skindet. Især øjnrande må ikke blive beskadiget, da dette fuldstændigt ændre helhendsindtrykket af fuglen og det er ikke til det bedre.

Snit forsigtigt hinderne over. Undgå at snitte for tæt på kanten af skindet da hinderne let kan skjule skindet under. Skær forsigtigt ørerandene over og fortsæt frem til øjnrandene. Disse kan med lidt øvelse skæres over lige efter øjene er passeret. Frilæg forsigtigt skindet ud på næbroden og under hagen. Undgå at trække i skindet da du kan komme til at rive det af undernæbet.

Nu skal du fjerne halsen og lidt af hjerneskallen. Klip et stykke op således, at du begynder lige bagved kæben og klipper op til ca. øregangen. Dette gøres i begge sider. Klip nu vandret igennem hjerneskallen så stykket er fritlagt.

Dette kan nu trækkes af så du har hele halsen og et stykke hjerneskal tilbage. Tungen skal også følge med ud. Hvis ikke tungen er fulgt med ud kan den fjernes ved at stikke pincetten ned lang underkæben og løfte op. Så stikker tungen frem og kan trækkes helt af.

Tag hjernen ud med pincetten og tør efter med lidt papir.

Herefter skal du fjerne øjne. Det kan gøres med pincetten som du lukker og sætter ned under øjet. Når øjet er poppet lidt ud åbner du pincetten en lille smule så klemmer rundt om nerve. Nu kan øjet trækkes helt ud. Dette gøres med begge øjne.

Klip eventuelt rundt inde i kraniet og fjern det stykke knogle, der sidder mellem øjne og hjernekasse.

Fjern nu kød og sener fra kæberne. Der sidder mere end du tror.

Afslutningsvist kan du krænge hovedet igenem halsskinder og åbne næbbet. Her ser du stykker hud hænge i overnæbbet. Tag pincetten og træk i disse et af gangen. På den måde for du fjernet lidt blødele i munden. Se efter om der er ellers er noget der kan skæres væk. Ofte sidder der lidt i mundhulen der bare kan klippes væk.

Du kan nu fortsætte med at vaske skindet eller springe dette over og gå til behandling af skindet.

Vask af skind

 

Dette proces er egentlig ikke nødvendig hvis din fugl er pæn ren og ikke for smudset.

Inden du går gang skal du være klar over, at din fugl nu kommer til at ligne en opvredet karklud.....der er håb forude. Det bliver igen til fugl, når du har tørret fjerdragten!!

Vask:
Jeg vasker altid skindene på fuglene uanset hvad. Så er jeg sikker på at få urenheder, blod og smuds væk fra skindene og resultatet er kun til det bedre.

Når fuglen er flået kan man i princippet lægge skindet på frys eller umdiddelbart herefter vaske det.

Fugleskindene lægges i blød i koldt vand ca. 10 minutter. Her går det ud på at få fjernet blod fra fjerdragten. Der kan også sidde lidt blod ved næbbet og andet smuds.

 

Dette fjernes let med neglen. Når fuglen har ligget i blød masseres skindet for at presse vand ud og ind mellem fjerene. Herefter presser jeg skindet i hånden for at få så meget vand ud som muligt.

Herefter lægger jeg skindet med kødsiden udad i lunket sæbevand (ca.30 grader). Kræng kraniet ud så det er blotlagt.

Sæben er ganske almindelig Biotex. Jeg doserer ca. ½-1 teske pr. skind.

Når skindet har ligget i blød små 10 minutter tager jeg en neglebørste/tandbørste og renser skindet for fedt. I sær ved haleroden og hovedet kan man nu fjerne en del fedt. Kød/fedt-stykker på skindet fjernes også.

 

Man kan sagtens tage en masse fugel og rense samtidigt. Det sparer tid i sidste ende da de rensede fugle kan fryses ned eller tørres og herefter fryses.

Når skindet er vasket på kødsiden skiftes vandet og processen gentages med fjersiden udad. Det kan nogle gange være nødvendigt at gentage vasken indtil alle skind er rene.

 

Afslutningsvist skylles efter med rent koldt vand. Man kan også tilsætte lidt eddike i sidste skyl. Eddiken neutralisere den sidste sæberest.

Vrid skindet godt og pres så meget vand ud du kan og lad skindet dryppe af. Når dette er gjort, skal skindet centrifugeres.

 

Centrifugering:
Jeg har nogle gange tænkt på om kunne centrifugerer det i vaskemaskinen men har ikke turde ud fra skindet kunne blive ødelagt. Den metode jeg anvender er at centrifugerer skindet i et håndklæde, der bliver slynget rundt som en salatslynge.

Læg fuglen som vist på foto. Pas på at hovedet eller vinger ikke kan komme udenfor viskestykket under centrifugering, da skindet her kan blive ødelagt.

Fold viskestykket som vist og gå udenfor og slyng.

 

Jeg har forsøgt mig med andre metoder men denne metode er mest skånsom, billig og meget nem. Centrifuger et par gange, hvor du lige har vendt skindet en gang, da der kan være steder vandet ikke er kommet væk. Jeg bruger ca. 2-3 minutter pr. skind.

Det centrifugerede skind er nu klar til tørring af fjerdragten.

Tag evt. med trykluft og pust fjerdraget op så fjer ikke ligger klistret til hinanden. Hvis man ikke har adgang til trykluft kan man vente med dette og så anvende føntørrer (se næste)

 

Tørring:
Nu skal skindet tørres. Der er flere metoder til dette. Jeg vil anbefale føntørremetoden, da den er nemmest at have med at gøre selv om den er lidt tidskrævende.

 

Savflistromle:
Anvend en tromle med lave omdrejninger. En ca. 12 -16 omdrejninger/minut er fint. Savsmuldet skal være fint og ensartet. Det kan være et stort arbejde at få dette ud af fjerene hvis ikke kvaliteten er god. Se til skindet og mærk efter hvornår det er tørt. Det tager ca. 10-20 minutter for at skind at tørre alt efter størrelse og hvor fugtigt det var ved begyndelsen samt antallet af skind i tromlen.

 

Føntørrer:
Metoden med føntørrer egner sig fint i de tilfælde, at man har nogle få skind der skal tørres. Samtidigt er metoden den mest skånsomme. Brug en føntørrer af god kvalitet, der kan give en god luftstrøm med både varm og kold luft i flere trin.

Ved hjælp af føntørreren kommer der liv i skindet. 

 

Det er her vigtigt, at man ikke fristes til at give for meget varme så skindet tørrer. Jeg lægger altd et fugtigt avisstykke inde i fuglen og oppe i halsen.

Start med vinger og hale og derefter bagfra ved at blæse varm luft op under fjerene så de løftes. De små dun kan nogle gange sidde lidt klistret til skindet. Løft dem mens du tørrer og arbejd dig frem over ryggen. Vent med halsstyket og hovedet. Når du har taget ryggen kan du fortsætte med fra gumpen over brystet. Afslut med hals og hoved. Træk lidt af hovedskindet frem over næbbet så det sidder løst og ikke tørre fast til kraniet.

 

Du kan nu se resultatet af dine anstrengelser. En flot og ren fjerdragt der er nem at arbejde med. Her er en bunke forskellige fugleskind gjort klar til videre montering.

 

Du kan nu gå videre til behandling af skindet.

Behandling af skind

Det er vigtigt, at dit fugleskind behandles, så det ikke rådner.

Der er flere opløsninger og pulver der kan anvendes og som nemt kan købes i forskellige butikker.
 

- 500 ml. vand. 200 g. fint salt. 4-5 spiseskefulde myresyre (80%)

-  15 gram Borax opløst i 0,5 liter vand

-  Seibokal-ES

-  Borax i pulverform strøet i skindet

Når du monterer fuglen skal du hele tiden sørge for, at der kommer rigeligt med opløsning på skindet. Især hoved, vinger og hale.

Nu er du klar til få fuglen til at tage form og sætte den kunstige krop i.

 

Kunstig krop

Den kunstige krop og hals skal passe i størrelse med det du har taget ud af fuglen.

Kroppen:
Du lave kroppen på tre måder:

Træuld:
Til denne proces skal du bruge noget træuld og snor.
Brug ikke for grov træuld. Træulden formes i hånden.
Start med at lave en kerne der er på længde med den flåede fugl. Opbyg herfter med træuld så der opbygges ryg og bryst så du får den rigtige højde på fuglekroppen. Herefter opbygges bredden af fuglen. Kroppen skal være så tilpas hård, at du kan sætte ståltråd ind og denne kan holdes fast.
Fordelen er at dette er en meget billig metode. Metoden er dog ikke egnet til meget store fugle som f.eks. en svartbag.

Styrofoam (Styrolit):
Brug den blå/grønne der kan fås i byggemarkeder. Den er nem at arbejde med og kan uden videre forarbejdes med en rasp. Skær formen groft ud med en sav og anvend raspen til det afsluttende arbejde.
Forholdsvis billig men sviner en del var forarbejdningen.

PU:
Man kan også købe færdigstøbte kroppe. Disse er støbt i PU-tokomponentmateriale og er meget nemme at arbejde med.
Relativ dyr løsning i forhold til de to første og man kan kun bruge standardfugle - men meget nem at arbejde med.

Når kroppen er færdig sættes en jerntråd i til at sætte fuglen i jorden. Sæt den ind i brystet og op igennem ryggen hvor tråden vejnes og trækkes fast. stik en tråd ind på samme placering hvor halsen udgår på originalen. Tryk tråden helt igennem fuglen og sæt den fast ved at vejne den. Herpå bindes halsen.

Hals:
For halsens vedkommende må denne gerne være lidt tykkere da skind og fjer ved tørring krymper en smule og ved en for tynd kunstig hals ser det lidt forkert ud.

Halsen kan bindes ved hjælp at fin træuld eller blår. Gør halsen lidt kortere og tykkere end på originalen. Du skal undgå at lave halsen for lang da fuglen får et meget agtpågivende udtryk ved det færdige resultat. Som lokkefugl er dette ikke at foretrække.

Så er krop og skind klar til den sidste montering og tørring.

 

Montering og tørring af fuglen

Du er nu klar til at give dit skind en krop og hals og få det hele til at ligne en fugl igen.

Hvis du tidligere har truket hoved og- halsskindet tilbage over hovedet skal det nu trækkes op så kraniet er blotlagt.

Ståltråden skal files spids eller meget nemmer klippes af så skråt som muligt så der kommer en spids ende. Denne ende trykkes hårdt og bestemt op gennem issen på fuglen. Klip tråden over så det passer med, at den kan vejnes og trykkes ned i raniet igen og så halslængden passer. Se til at tråden er solidt fastgjort.

Herefter skal der modelervoks ind i øjnhulerne (Bemærk at øjene på en fugl stikker meget ud af øjnhulen) og hjerneskallen. Derudover skal det stykke nakke der er klippet væk genmodeleres. Glat leren ud med en fugtig finger, så der er glidene overgange.

HUSK NU AT SMØRE SKINDET MED PRESERVERINGSVÆDSKEN ELLER STØ BORAKS.

Det nu tid til at trække hoved- og halsskind ned over kraniet og den kunstige hals. Denne opgave kræver lidt øvelse så man ike ødelægger skindet og opbygningen af hovedet.
Træk hovedskindet op over næbbet og op til hovedet. Du vil nu opdage på en krage, at skindet ligesom sidder fast. Med fingrene stikker du op og presser den skindfold der ligger ved hovedet frem mod næbbet. Hele vejen rundt kan du gøre dette og efterhånden vil skindet være trykket helt frem mod næbbet og kan let trækkes ned over halsen. (Dette er det sværeste ved fuglen).

Du kan nu sætte den kunstige krop ind i skindet. Hvis snittet er for lille i forhold til kroppen kan du snitte det lidt større eller dreje ståltråden med halsen ned mod fuglens hale. derved kommer der lidt mere plads.

Når kroppen er vel inde i skindet rettes dette til, så det ligger pænt fordelt og på plads. Man kan med en pincet lige rette det til. Det er vigtigt, at skindet er trukket på plads, da der ellers ved tørreprocessen vil ske det, at fjerene vil begynde at stritte.

Du skal nu fæste halen på fuglen. Normalt anvender man en T-formet jerntråd der sættes gennem skindet under halefjerene (ikke mellem fjerrødderne, da halefjerene ellers vrider sig ved tørring). Jeg vil dog sige, at en lokkefugl ofte er udsat for lidt større påvirkning end en fugl på en reol, hvorfor jeg ofte sætter jerntråden ind i halen. Det kræver noget mere opmærksomhed under tørring, men jeg mener man får et mere holdbart produkt. Dette kan også gøres med en U-formet tråd. Denne er lidt mere vanskelig at sætte i end den T-formede.

Nu skal du sy fuglen sammen. Læg fuglen på ryggen og ret skindet en sidste gang. Hvis du har fået kroppen lavet for lile kan du fylde lidt ekstra materiale i nu. Der kan anvendes almindelig nål og tråd her. Jeg anvender en lidt større synål og så nylontråd. Ved sygning får du det bedste resultat ved hele tiden at sy fra kødside mod fjerside. Det betyder, at du hele tiden skal sy indefra og ud.

Der er frit valg om du vil starte nedefra eler oppefra. Jeg starter altid oppefra og arbejder mig ned. På den måde kan jeg afslutte under fuglen og afslutningen er mindst synlig. Ulempen er, at fjerene hele tiden dækker stingene. Prøv dig frem og se hvad der passer dig bedst. Intet er mere rigtigt end den anden metode.

Træk jævnligt tråden stram og ret på fjerdragten så den sidder pænt. Til sidst afsluttes med en knude.

Vingerne hænger nu slapt ned af fuglen. Når vingerne skal sættes fast kan man anvende enten almindelige hegnskramper eller lave nogle stykker formet som en gammel stok. Ved krop af træuld vil jeg anbefale det sidste. Læg vingerne pænt på plads. bemærk her, at vingerne på en ligger ovenpå ryggen og ikke ned langs siden. Brug meget gerne referencefotos ved denne proces. Når vingerne ligger pænt sættes trådene ind. Sæt jerntråden så den går over overarm/underarmsknoglerne. Så sidder de godt fast og falder ikke ned. Det kræver lidt øvelse at få vingerne til at sidde pænt - med lidt tålmodighed opnås et pænt resultat.

Ret fuglen til så hoved og hals sidder naturligt og i den ønskede stilling.

Det er nu tid til at sætte kunstige øjne i fuglen. Med pincetten løfter du forsigtigt rundt i øjnrandene så det kunstige øje kan trykkes ind i leren.Træk forsigtigt øjnrandene på plads igen. Gør gerne øjnene lidt smalle, da randene trækker sig sammen ved tøreprocessen. Det samme gøres på modsatte side. Se på fuglen forfra og ret øjnene ind så de sidderhelt symetrisk. Bemærk, at øjne på fugle sidder på siden af hovedet men er vinklet, så de faktisk ser frem.

Nu sættes en strimmel avispapir over vingerne med nåle, halen fikseres med nogle gamle hårklemmer og en nål stikkes fra undersiden af næbet og op i den hårde del.(Husk at smøre godt inde i munden eller strø boraks).

Fuglen skal nu tørre i små 10-14 dage i ventileret rum. Kig en gang imellem til fuglen og ret på fjer m.m. hvis nødvendigt.

Din første lokekrage er klar til brug!!

 

 www.kragejagt.dk | Yttesensvej 8 | 2670 Greve | kragejagt@outlook.com | +45 40 81 50 40

    Udstopning_rensning_019