Kragejagt er for mange jægere over det danske land en stor mulighed for at få nogle fantastiske oplevelser og udfordringer.
Desværre er mange gået forgæves i kampen med de sky og til tider snu kragefugle.
Jagten på krager er både spændende og udfordrende og så kan den udøves over hele landet på snart sagt et hvert revir. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Kragerne kan jages i perioden 1. September til 31. januar og reguleres i perioden 1. februar til 15. april med den gældende lovgivning. Det betyder, at kragen kan skydes i 7½ måned. Ikke mange andre vildtarter kan derfor byde på så lang en periode, hvor man kan følge naturen fra efterårets spæde begyndelse til foråret gør sit indtog.
Jagten på krager er sportsligt noget af de mest fascinerende og kvalitative jagt der findes efter min mening. Jeg får næsten “kragefeber” når en krage nærmer sig mine lokkefugle eller med hæse kra-kra flyver mod uglen. Dage hvor kragerne trækker godt og angrebene mod uglen næsten ingen ende vil tage, står som nogle af de stærkeste jagtminder.
Desværre har kun et fåtal jægere opdaget denne jagtform og mange er derfor gået glip af fantastiske jagtoplevelser.
Jagtudbyttet for krager har været faldende siden 1970érne hvor udbyttet lå på ca. 300.000 fugle. I dag nedlægges ca. 90.000 fugle om året. Det kan vi gøre bedre!
Hvorvidt man jager trækkrager eller standkrager, er der forskellige teknikker som kan/bør anvendes.
- Jagt på deciderede trækkrager bør efter min overbevisning foregå med krageuglen
- Jagt på standkrager og trækkende krager omhandler andre metoder som anvendelse af lokkekrager, ræveskind, hareskind og decideret lokkejagt med kald samt alternativt grej.
Kragejagt er trækjagt. Det betyder, at kragerne skal komme til jægeren og kun i sjældne tilfælde omvendt. Såfremt man kan læse kragernes trækmønstre kan man også få dem på skudhold. Kragerne har deres overnatningssteder hvor de ved solopgang eller tidligere drager på fouragering. Disse overnatningssteder er ofte skove, lunde eller parker, hvor et meget stort antal kragefugle overnatter. I disse overnatningssteder kan man finde krager, ravne, råger og alliker.
Kragerne skal beskydes på deres trækruter. Du skal derfor ikke lade dig friste og tro, at fordi en mark den ene dag er fyldt med krager, så er det bare at sætte sig her....bliver kragerne forstyrret finder de bare et andet sted. Studér kragerne med kikkert og find deres ruter rundt om på arealet. Har du set et mønster under givne vejrforhold, skal du sætte dig et egnet sted på træruten med dine lokkekrager eller krageugle. På gode dage kan kragerne komme som perler på en snor.
Her på sitet beskrives mine erfaringer og andres omkring jagten på krager og skader. Under bloggen kan du finde daglige beretninger omkring krage- og skadejagterne og samtidigt kommentere på artiklerne og stille spørgsmål.
KNÆK & BRÆK
Hvem er jeg....
Jeg hedder Hans-Jørgen Kirstein og er uddannet Civiløkonom samt Skov- og Landskabsingeniør og autoriseret våbenkursuslærer ved NST
Jeg har en passion for især krage- og rævejagt. Derudover duejagt og jagt med riffel på stærke bukke. Endelig har trofæopmåling, generelt i både CiC og SCI regi, også min store interesse.
Certificeret opmåler for CIC med ID-nummer 2018-CCM-093 samt Master Measurer i SCI med measurer ID 9074996 og Master Nummer 2350 samt Officiel opmåler hos Rowland Ward.
Jeg er bosiddende i Nordsjælland med min familie og hunde.