Kasper Krogh er en ny jæger der har kastet sig over kragejagten. Kasper går på Aalestrup Naturskole og har sendt sine første spæde erfaringer. Tak til Kasper for dette!! Kragejagt for begyndere!!
Jeg er en dreng på 16 år, som for nogle måneder siden for alvor blev bidt af kragejagten, da jeg besøgte denne fantastiske hjemmeside: Kragejagt.dk. Men kragejagt er ikke nemt, dette har jeg også erfaret, og jeg fandt tålmodighed som værende det vigtigste redskab. Jeg går til dagligt på Aalestrup Naturefterskoles Jagtlinie, så jagt og natur er noget der interesserer mig meget. Jeg er hverken ekspert, eller har mange års erfaring indenfor kragejagt, men de erfaringer jeg har gjort mig, da jeg startede, vil jeg meget gerne give videre.
Kragejagt var sådan set ikke noget nyt for mig, da min far og jeg før havde forsøgt os men denne svære jagtform, men desværre uden større resultat. Men jagtlysten er stor som nyjæger, i hvert fald for mit vedkommende, så det varede ikke længe før det første skjul var bygget. Men som jeg nævnte før, går jeg på efterskole, og derfor har jeg kun weekenderne til udøve jagt i derhjemme. Først må jeg ærlig indrømme at jeg var lidt for ivrig med at få bygget et skjul, og overvejede ikke kragernes-træk linier i landskabet, men byggede i stedet et skjul, nær en mark, hvor der ofte sad krager. Men efter et par brugte lørdage og søndage, uden noget som helst indenfor skudafstand, tog jeg hele min gøren til efterretning. Jeg fandt så den væsentlige fejl til min placering, at kragerne sådan set kun kom på marken hvis der var føde at finde, og lige så godt kunne lande på en anden tilgrænsende mark eller andet areal. På det tidspunkt havde jeg heller ikke et kragekald af sådan kvalitet, at jeg kunne kalde over større afstande.
Jeg besluttede derfor sammen med min far, at observere kragernes trækrute, over det areal vi har tilrådighed. Det varede heller ikke længe, før et mønstre kunne ses. Med ny viden og mod, byggede jeg endnu et skjul. Denne gang i et to rækkes læhegn, som bestod af en række rødgraner ud mod marken, hvor jeg havde planer om at opstille mine to lokkekrager, og bagerst en række røn. Jeg klippede et bundt gran af længere nede af rækken, og brugte det til at bygge mit skjul af. Dette syntes jeg gav et ret godt resultat, idet det havde nøjagtig samme farve som de to træer jeg byggede skjulet op ad. Jeg var dog stadig ikke helt tilfreds med skjulet, fordi baggrunden stadig var meget åben, og selvom skjulet var forholdsvis tæt fortil, kunne selv den mindste bevægelse ses igennem. Jeg tog derfor det overskydende gran, og placerede det nærmest som en baggrundsmur op ad rønnen. Nu var vi klar. De næste to søndage nedlage vi tilsammen 5 krager, og en del forbiere! 2 af kragerne blev nedlagt om morgnen, lige efter solopgang, mens de tre andre blev nedlagt imellem kl. 12 og 14. At eftermiddagstrækket er så effektivt, havde jeg ikke regnet med, men det er det! Tidspunktet på den helt ”varme” halve time, varierede dog lidt. Dette tror jeg kan skyldes om hvor vidt, der er sne eller ej, da sne får det hele til at virke lysere, og måske udsætter kragernes hjemvenden til deres reste-træer. Dette er dog kun en teori, som min spæde erfaring har givet mig.
Jeg vil afslutningsvis sige knæk og bræk til alle, og jeg håber at i har kunne bruge dette resumé af midt første halve år som kragejæger til noget, og ikke mindst at det har givet jer lysten til at prøve denne fantastiske jagtform.