I juni var jeg i England på kursus. Da kurset skulle afvikles tæt på en engelsk kontakt jeg har, blev der hurtigt aftalt lidt bukkejagt.
Udsigten fra Gatwick over det flotte sydengelske landskab.
Lad mig sige med det samme, at de voksne og tunge bukke udeblev på de fem outings vi fik sat sammen. Der var dog en overflod af råer, muntjacs og ræve. Muntjacs var i bast og derfor ikke afskudsbare nu og må vente til til september og fremefter.
På et tidspunkt gik vi langs et levende hegn i en majsmark hvor jeg fik øje på en ræv, der kom i mod os. Jeg kunne se, at den lettede ben flere gange og derfor helt sikker på, at der var tale om en hanræv. Selv om det er tilladt at nedlægge voksne ræve og således også tæver på denne årstid ønskede jeg ikke, hvis det kunne undgås, at skyde en sådan væk fra hvalpene. Undersøgelser viser dog, at hanræven også kan bidrage til forsyningen af føde til hvalpene, har jeg ikke de samme moralske skrupler med en nedlægge en han i forhold til et tæve.
Ræven kom tættere og tættere på og med den lille cal .243 hvilende i min ViperFlex Journey slap jeg kuglen, da hanræven sad spidst på os på ca. 100 meter. Ræven faldt på stedet.
Længere fremme opdagede vi et par rævehvalpe på en skrænt. Jeg fik kravlet gennem majsen og kom til skud her. Resultatet blev en forbier. Jeg tror, at jeg i min iver ikke har haft piben helt fri af majsplanterne i den liggende skydestilling hvilket har bevirket, at kuglen har ramt majsplanterne og enten ekspanderet eller ændret retning.
