Når jeg er ude på bukkejagt er det egentlig mest for at se hvad der rører sig på reviret og hvis en afskudsbar buk skulle vise sig, bliver en sådan da også nedlagt.
Da jeg har adgang til flere revirer og nogle med en særdeles stor råvildtbestand, kan jeg ikke undgå, at støde på bukke i alle forfatninger og størrelser. Min holdning er, at svage dyr bør afskydes hurtigts muligt når chancen byder sig.
Den anden aften var jeg ude på bukkejagt på et mindre revir som holder en særdeles god råvildtbestand og som fra tid til anden kaster en medaljebuk af sig. Mange lovende og stærke ungbukke spares med håb om, at det potentiale de umiddelbart viser, gives videre til bestanden.
Mange af disse bukke forsvinder og bliver ikke set igen. Deres skæbne er således ukendt men et spinkelt og naivt håb er, at de er i området og en dag viser sig igen. Nærliggende større vej, jagt og sygdom høster naturligvis på disse bukke. Tanken er dog, at hvis jeg skyder bukken nu, så er den helt sikkert væk fra bestanden og det synes jeg er ærgerligt.
På min pürch gennem kornet støder jeg på en stor ung gaffelbuk som sidder i noget mælde. Bukken var flot rød, stor af krop og med en relativ stærk opsats for et ungt dyr. Det var første gang jeg jeg så den på reviret og lod den gå. Skuddet havde været meget nemt, da bukken rejste sig og stod i rent sideskud små 30 meter fra mig. En sådan buk vil jeg gerne møde om 4-5 år.
På samme pürch så jeg fire råer, 2 dåer og havde på et tidspunkt to ulige seksendere indenfor skudhold. Den ene seksender var umiddelbart skudbar, da den dels var stor af krop og dels viste tegn på, at det var en ældre buk. Den var noget aggressiv overfor nogle råer, så jeg ville gerne se den efter. Den var dog forsvundet, da jeg kom frem.
Denne fredag aften var jeg på et andet revir, hvor der i efteråret var usædvanlige mange små dyr. Flere af de lam jeg skød lå med brækkede vægte på mellem 8-10 kg. hvilket er alt for lidt. En aften i sidste week-end nedlagde jeg så to bukke som var svage i krop og den ene buk ikke fejet.
Mens jeg stod og kiggede på nogle råer og lam trådte en buk frem fra skoven og gik i vårbyggen.
Bukken havde en fin opsats og var sat op som spidsbuk. Nu skeler jeg ikke kun til opsatsen men danner mig et generelt billede af bukken, hvor kondition og vægt tæller mest. Denne buk var spinkel og klejn i kroppen, hvorfor en sådan buk altid vil blive nedlagt.
Hunden sov bare videre efter jeg havde afgivet skud.
Det tog noget tid at finde bukken i vårbyggen på trods af, at bukken faldt på stedet og jeg mente at have pointet præcist ud, hvor bukken stod, da jeg afgav skud.
Vægten viste da også 9½kg. brækket og som sådan et fint afskudsdyr efter min mening. Andre jægere kan naturligvis følge deres egen plan og jeg har fuld forståelse for den jæger, der skyder første buk de møder. Det er ikke alle jægere, der har store revirer til rådighed og som kan vælge og vrage efter behag.
Jeg har valgt at følge Kim Lindgrens anvisning som på raavildt.dk følgende:
"Hvis man vil opbygge en sund bestand af råvildt på sit revir, er det nødvendigt at bortskyde alle usunde dyr, og her hvor vi skriver om afskudsbukke, menes usunde og dårlige bukke. Nu bliver det svært, for nu skal vi til at kigge på andet end opsatsen.
Usunde eller dårlige bukke er en bukke med snabelsko, bukke med pelsproblemer, bukke som er små af krop, bukke med skader, bukke som er mange uger om at få færdigfejet opsatsen, bukke med en vigende adfærd, bukke med kraftig diarre osv. Alle nævnte bukke er uden skelen til opsatsen, kan kategoriseres som afskudsbukke."
Da jeg kom hjem til familien, blev jeg spurgt om jeg havde skudt noget. Jeg sagde, at jeg havde skudt en lille buk med en brækket vægt på 9½ kg. Svaret på dette var, at det er synd at skyde så små dyr.
Så der findes mange holdninger og meninger til forvaltning af råvildt.