top of page

Tre krager og ophægt ræv

Denne flotte morgen ville jeg forsøge med en metode, jeg ikke har brugt i flere år. Det er anvendelse af et ræveskind, for at lokke kragerne på skudhold. Det blev ikke den succes jeg havde drømt om og kun tre krager vidner om manglende effekt i dag.



Dagens resultat på et udtjent ræveskind.

Jeg placerede ræveskindet på to af mine sløringsstænger og på halmballerne ved mit skjul, satte jeg en håndfuld udstoppede krager op.


Den første krage satte sig i et læhegn små 150 meter væk. Jeg kaldet flere gange og pludselig kom kragen lavt mod skjulet. Den så mig aldrig og dagens første krage kunne hentes.



Dagens første krage er nedlagt

Så kunne denne krage fint lægges ud ved ræveskindet. Kragen blev placeret på ryggen og med vingerne slået ud. Jeg syntes selv, at det så godt ud og tænkte, at de næste krager ville slå.


Det unaturlige opsatte skind

Sådan gik det bare ikke. Jeg fik to krager mere og det var nu ikke fordi de specielt var interesseret i skindet. De var bare på det forkerte sted denne morgen. En flot dag med tre nedlagte krager.




Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page